Kursustilbud på Vestre Hus

Børnenaturcenter i efteråret 2012.

 

 

Vestre Hus tilbyder et kursus i undervisning i naturen til alle interesserede lærere ved skoler i Allerød kommune. Kurset ledes af Stephan Springborg, som er naturvejleder i Naturstyrelsen. Det er gratis og Vestre Hus giver kaffe og en simpel frokost. Kurset løber over to dage.

Ud over Stephans program vil deltagerne også blive præsenteret for de muligheder, der er for at låne skovløberhuset og økobasen ved Vestre Hus, samt for de materialer, der findes dér.

Tilmelding til Bjørli pr. mail på adressen bjle@alleroed.dk efter først til mølle princippet. Max 20 personer.

 Kursusbeskrivelse

 Det højloftede klasselokale – natur`ligvis.

– et kursus i, hvordan man laver udendørsundervisning uden at være ekspert i alverdens ting.

- er et kursus, hvor vi arbejder i og med naturen  

Det højloftede klasselokale handler om et kursus i, hvordan man lærer at blive bedre til udendørs undervisning. Det er deltagerne som er i centrum  med deres egen ekspertise, interesser og faglighed som udgangspunkt.

Det vil ikke blive et traditionelt kursus, hvor vi som eksperter lærer en masse omkring blomsternes støvdragere eller hundestejlers parringsadfærd!

Vores udgangspunkt er:

Alle kan lave udendørs undervisning.

Man behøver ikke at vide en masse om naturen for at bruge den i undervisningen.

Det handler om at komme ud i naturen – at du og eleverne lærer, at sanse, at se, at opleve, at lære og at lære at undre sig og lærer at stille spørgsmål .

Vi arbejder med praktiske eksempler i skoven, og en arbejdsmetode som bygger på de mange muligheder du har som lærer for at bringe din egen faglighed ud i skoven.

Det handler om engagement og lyst til at turde og prøve en ny måde at arbejde på.

Kurset vil løber over 2 dage på Vestre Hus.

Første dag – onsdag den 22. august 2012 fra 11 til 16

Anden dag – onsdag den 5. september 2012 fra 11 til 16

 Tilmelding til Bjørli: bjle@alleroed.dk

ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden