Dafnier

Dafnier er bitte små krebsdyr, som kan være uhyre talrige i næsten al slags vand, hvor de udgør en stor del af planteplanktonet.
De æder alger, som de fanger med gællefødderne mellem skallerne, og hvis vandet ikke er for næringsrigt, kan de holde trit med algevæksten, så vandet ikke bliver grønt af planktonalger. På den måde forhindrer de, at algerne giver iltsvind i vandet, når de synker til bunds og rådner.
Dafnierne ædes af mange fisk og andre vanddyr.


Dafnie fotograferet med almindeligt kamera, så man mest ser overfladen. Man kan dog se de små unger i rugehulen under skjoldet.	Dafnie fotograferet i mikroskopet, hvor lyset går igennem og man kan se alle de indre organer.

Vi har omkring 100 arter af dafnier i Danmark, og mange arter er svære at skelne fra hinanden.
Dafnier svømmer med deres store, grenede antenner. De har kun et øje. Det er hele tiden i bevægelse.

Selv om mange dafniearter er svære at skelne fra hinanden, er nogle arter meget karakteristiske.
Til venstre den runde Chyderus sphaericus og ovenfor den fladmavede Scapholeberis mucronata, der ligger på ryggen i vandskorpen.


Dafnie set fra ryggen. Det er en Scapholeberis - med det store øje.	Dafnieskjolde er ofte smukt skulpterede.


	Graptoleberis testudinaria

Dafnier formerer sig mest ved jomfrufødsel - partenogenese - hvor de udruger små døtre mage til dem selv under rygskjoldet. Men sidst på sommeren kan der optræde hanner, så æggene kan blive befrugtede og danne hvileæg, der overvintrer.

Til højre en dafnie med hvileæg i rugehulen.


	Oven over rugehulen ses dafniens lille bankende hjerte.


	Dafnien her ses fra bugsiden. Den sidder fast under dækglasset. Man kan se bagkroppen og de mange gællefødder.

Dafniens tarmsystem er oftest grønt, fordi den spiser alger.


	På Vestre Hus har vi mulighed for at se selv de mindste dyr i stor forstørrelse på skærmen i skolestuen. Mærkelige mærkelige dyr!