Egern

 

Blandskoven ved Vestre Hus giver livsmuligheder for mange egern (Sciurus vulgaris), og i Nordsjælland er de næsten alle sammen fint røde. Egern spiser mange forskellige ting: koglefrø, knopper, svampe og også dyrisk føde som æg og fugleunger. Egernet nedenfor til venstre spiser hanlomster på lærk i det tidlige forår.

Således ser en egernrede ud. Denne har siddet ca. 5 meter oppe i et grantræ, tæt inde mod stammen. Den er foret og lun.

e2_p_h.jpg (28842 bytes)

Egern kommer til at se ganske gennemblødte ud, når det regner. Det er dog kun yderpelsen, der bliver våd, men de sidder alligevel gerne i ly.

Det er ikke egern, der har fundet på, at man ikke skal sidde og hænge, mens man spiser.

Egern bygger gerne deres egne reder, men er der mangel på graner flytter de også ind i kasser. De får to kuld unger om året. Disse har netop forladt kassen for første gang sidst i april.

Skipper er et tamt egern, som centret modtog i foråret 2003, med henblik på at han skulle vænnes til den fri natur.

Skipper tog del i alle centrets aktiviteter :-)

Sidst i maj blev dørene åbnet, så Skipper kunne stifte bekendtskab med den store verden - samt med strandvejsvillaen på centrets gavl.

En tid kikkede han stadig dagligt indenfor; men siden august 03 har han ikke været set.
Til gengæld kom 3 nye egern i pleje i foråret 04.

Har du fået lyst til at lave et egern?
Klik på billederne.

ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet