Høns på Vestre Hus


Sommeren 2016 bestod hønsebestanden af denne lille velfungerende flok: en hane og tre høner.
Men midt på sommeren blev en af hønerne taget af en duehøg, og om efteråret tog ræven hanen.

Engang var alting trygt og rart I hønsegården her

Der boede en hønseflok med fine blanke fjer

Men så en dag blev én i flokken taget af en høg

Og så blev himlen farlig, når man ikke ville dø

 

Og hønsene de sneg sig langs med vægge og I ly

De skæved op mod himlen og de frygted hver en sky

Og meget tidligt gik de indenfor og sad I læ

Der sad de da en ræv kom ind og åd dem alle tre

 

Heldigvis fik jeg hurtigt en ny hane af Dorthe Rasmussen. Den hedder Kaptajnen til ære for Thomas Raagaard.

Start 2014 har Vestre Hus 6 høns: 2 haner og 4 høner. Det er en fin fordeling. Den unge hane har ingen høner, men kan træde til, hvis den gamle skulle få en tagsten i hovedet
Alle sover de ude i hyldebusken foran skurene, hvor ræven ikke kan nå dem.
 

Her har en høne taget alle sine kyllinger med op på sovepinden. Om foråret er der som regel kyllinger på Vestre Hus.

 
Sådan se hønsenes æg ud. De er turkis-farvede.

Anna var en gammel høne, og når hun blev meget bange, så galede hun som en forkølet hane. Gamle hun-fugle og hun-pattedyr kan godt blive lidt maskuline, fordi binyrerne udskiller hanlige kønshormoner.

 

Nedenfor til venstre ses en af de korte parringer. Hanen beskytter sin flok, og har så ret til at hoppe på hver af hønerne en gang om dagen. - Hvis en fremmen hane prøver det samme, vil hønen kæmpe imod og skrige op. Det vil få hendes egen hane til at komme farende og straffe voldtægtshanen. Voldtægten ses nedenfor til højre.

Ind imellem bliver en høne skruk. Så insisterer hun på at ligge på æggene. Efter tre uger kommer kyllingerne ud. De bliver passet og beskyttet efter alle kunstens regler.

 

En høne, der forsvarer sine kyllinger, prøver at se så stor ud som muligt. Det kan ikke skræmme en ræd, men nok en hane.
Hønsene bor i en voliere i haven.

Høns går for at være specielt dumme dyr. Det er noget sludder!
Høns udviser en masse interessant adfærd, som man let kan iagttage. Især hvis man har hane og har hønsene gående frit.
Tamhøns nedstammer fra junglehøns, og skønt man har avlet meget på udseende, ægproduktion og hønsenes tilbøjelighed til at udvise forskellige former for adfærd, så kan vore dages tamhøns stort set det samme som deres fjerne forfædre.
Høns færdes naturligt i småflokke med nogle få haner og op til omkring 10 høner. Kun den dominerende hane får lov til at parre sig med hønsene. Det betyder, at mens alle hønerne får afkom, så er det kun ganske få haner, der får lov til at formere sig. Dette betyder at hanerne udsættes for kraftig seksuel selektion - altså udvælgelse af hunnerne - og det er baggrunden for kønsforskellen. Man kan sige, at mens hønerne primært er udformet til at overleve, så er hanerne først og fremmest udformet, så de er gode til at blive udvalgt af hønerne. De skal kunne tæve andre haner og charmere hunnerne. Kan de ikke dét, så er det lige meget, om de kan leve i 100 år. Deres gener vil ikke blive givet videre.

Ud over at parre sig med hønerne, er det hanens opgave at holde udkik efter rovdyr og advare hønerne i tilfælde af fare. Det er hans opgave at finde føde og kalde hønsene til. Det er hans opgave at holde hønsene samlet, og at gribe ind, hvis der er tendens til mobning i flokken. Hanen dominerer altid hønerne.
Ikke alle haner er lige gode haner; men hanen på Vestre Hus er en god hane! Han kunne ikke forhindre en af hønerne i at blive ædt, da ræven en dag kom forbi; men han blev på sin post og advarede de andre, så de spredtes for alle vinde. Han holder sig også altid i baggrunden, når der deles melorme ud. Det er hønerne, der lægger æg, så de har det største fødebehov.

Høns kan ikke lide vand. Deres fjerdragt er ikke vandskyende, så de bliver meget våde.
De bader dog ofte, men det sker i sand eller løs jord. På den måde affedtes fjerene og en del utøj ryger med.
Hønsene ser ud som om de nyder støvbadet, og de opfatter det som en social beskæftigelse
.

Haner udkæmper farverige kampe om retten til hønerne. De sparker, og de bruger sporerne på benene. I nogle lande opdrætter man haner til kamp og sætter metalpigge på hanernes naturlige sporer, så der flyder blod og hanerne kæmper til døden. Sådan går det aldrig i naturen. Den svageste trækker sig og bliver jaget af den stærke, hvorefter han accepterer sin plads - en tid.

ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden Tilbage til centrets dyr