Skaden Chata fik jeg d. 17. juni 2016, hvor den var blevet
fundet i en have. Da var den meget lille.
Den blev hovedsageligt fodret med kattemad, som blev stoppet i
den med pincet.
Da sådan en fugl skal
fodres meget tit, måtte jeg have den med mig
overalt. Den var med på arbejde - og til møder.
Den havde et godt sovehjerte.
I starten var halefjerene helt korte, men
benene var lange.
Han elskede at sætte sig på hoveder. Ikke bare mit, men alle
folk, der kom forbi fik en midlertidig hovedskade.
En af yndlingspladsere var på kanten af computeren.
Han var med i alt. Og alle hans vågne timer gik med at
undersøge alt. Hive i, hakke på og vende og dreje og
kigge på alle genstande.
I starten af juli begyndte han
at flyve omkring og at spise lidt selv.
Alt hvad jeg interesserede mig
for, måtte være vældig interessant - og formodentlig
indeholde noget spiseligt.
Hans hjælp gjorde ikke altid
tingene nemmere :)
Faktisk kunne han godt være lidt af en plage. Men sjov :)
Det tager en brøkdel af et sekund for en skade at hakke
en tast af og sluge gummidutten nedenunder. Dutterne
bliver senere gylpet op. Og så kan computeren snart
kasseres.
Meget tid blev brugt på fjerpleje. Både
vandbadning, solbadning og fjernelse af fjerposer.
Ovenfor er det solbadning :)
Fantastiske strukturfarver i skadens halefjer.
Chata finder en skjult
siddepind.
Det er ikke rigtigt, at skader
tiltrækkes af blanke ting, men alt muligt, der måske kan
spises, bliver hentet og gemt.
Her er det en
filtet ørering, der bliver gemt under min arm :)
Ren fornøjelse at kunne kalde
ham til sig.
Sidste gang jeg så Chata var lillejuleaften
2016. Han kom lige forbi med sine venner og fik en lille pakke
med ost. Så fløj han væk. Jeg savner ham lidt, og jeg prøver
tit at kalde, når jeg hører skader. Man husskader er altså ikke
beregnet til at komme og besøge deres gamle mor :)
