Løvgræshopper (Ensifera)

Løvgræshopperne har meget lange antenner. De er grundlæggende rovdyr, selv om de godt kan supplere med lidt planteføde. Hunnerne har læggebrod og hannerne synger ved at gnide vingerne mod hinanden.

Egegræshoppen (Meconema thalassinum) er en elegant lille græshoppe med meget lange antenner. Den lever som rovdyr oppe i træernes løv, og den er nataktiv. Når man alligevel jævnligt støder på den, er det fordi den tiltrækkes af lys, hvorfor den ofte sidder ved lamper, der har været tændt natten over.

Egegræshoppe. Her er en nymfe (unge). Den har endnu ikke udviklede vinger.

 

Græshoppen ovenfor er en voksen hun - bemærk læggebrodden.
Hos denne art synger hannerne ikke. De trommer ved at trampe hurtigt på bladene med det ene bagben.

Tit finder man denne græshopper, fordi de sidder på tøjes, når man er gået igennem krat. Her er det en han. Tangen i bagenden bruges til at fastholde hunnen under parring.

Græshoppen nedenfor er en hedegræshoppe (Metrioptera brachyptera) som mest findes i Jylland - og i Nordsjælland.

En Vortebider (Decticus verrucivorus) er en ordentlig børste af en græshoppe - og den kan bide, så det kan mærkes.

Navnet "vortebider" skyldes, at man har brugt den til at fjerne vorter. Man har ladet den bide i vorterne og gylpe fordøjelsesvæske op. Det virker såmænd nok lige så godt som så meget andet. Man finder vortebideren på solfyldte græsmarker, hvor den er aktiv om dagen og hvor hannen synger højt. Den er et rovdyr, men æder også blomster. Ovenfor ses en voksen hun - med læggebrod.

Stor grøn løvgræshoppe (Tettigonia viridissima), nedenfor, er også en meget stor græshoppe, men den er ikke så kraftigt bygget som vortebideren.

Stor Grøn Løvgræshoppe skal med en længde på omkring 5 centimeter nok skal blive bemærket - hvis man ser den. Den er nemlig godt camoufleret. Hannen synger kraftigt, og sidder ofte højt oppe i tidsler o.l. når han synger (stridulerer) om aftenen.
 


 

Buskgræshoppen (Pholidoptera griseoaptera) er brun og har ganske små vinger. Den findes som regel lavt i vegetationen og synger tit sent hen på efteråret.

Herunder er det en han, der sidder og stridulerer med sine små vinger i oktober måned.

Til venstre ses øverst en lille nymfe, som man finder dem i maj måned.

Nedenunder til venstre ses et par hunner. De kan kendes på læggebrodden. Buskgræshopper lægger æg i jorden
 

 
Krumknivgræshoppe (Leptophyes punctatissima).
Denne græshoppes navn skyldes hunnernes kumme læggebord. Denne løvgræshoppe han meget lange springben og meget små vinger. Det hedder sig, at det er en sydlig art, men denne er fotograferet i min have i Allerød.
Krumknivgræshoppen synger meget svagt, og er derfor ikke så let at finde.
Henrivende lille nymfe af krumknivgræshoppe.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet