Mermis

 
Nematomorpher er ikke rundorme (nematoder). Men de ligner.
Nematomorph betyder "formet som en nematod".
I England hedder de Horse-hair-worms. Man har troet, at de opstod af hestehår, fordi man ofte fandt dem i hestenes drikketrug. De bryder nemlig ud af græshopper, der hopper op i hestenes vand.

 
Hår-orm, (eller trådorm) hedder de på dansk. Og det kan man jo godt forstå. De ligner levende sytråde. Mermis sp. er deres videnskabelige navn, og de tilhører dyregruppen "nematomorpher".
Disse dyr er virkeligt mærkelige. De er parasitter, og de har hver især tilbragt det meste af deres liv rullet sammen inden i et insekt, hvor de er blevet længere og længere og længere.
En dag bryder de så ud af deres vært, hvorefter de parrer sig (der findes nemlig hanner og hunner), og hunnerne gemmer sig i jorden. Der kan de ligge sammenrullet i op til 2 år, men på varme, våde dage kommer de frem og slynger sig om planterne for at lægge æg. - Æg, som måske bliver ædt af et værtsdyr.

 
     
  Man har konstateret, at nogle hår-orme, der lever i græshopper, kan påvirke deres værters hjerne, så græshopperne hopper i vandet. Noget græshopper ellers aldrig finder på.

 - I vandet bryder hår-ormen ud af værten. Se her. Disse hårorme lever altså i vandet som voksne og parrer sig der. Andre arter lever som voksne i jorden, men de er alle parasitiske som unger.
 
     
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet