Muslingekrebs

Muslingekrebs er små bitte krebsdyr, der er lukket helt inde i en skal, som en lille musling. De kan - som dafnier og vandlopper - formere sig meget hurtigt under de rette forhold, og blive meget talrige. For så at forsvinde igen.
I dette mosehul var det hele muslingekrebs.
 
Vi har omkring 65 arter af muslingekrebs i ferskvand her i Danmark og lidt flere i havet. De lever mest af plankton, og mange har gennemsigtige skaller.
 
     
  Her får man et kig mellem skallerne til gællefødder og antenner. Den er klemt fast under dækglasset.

Man kan synes, at den ligner en skalbærende dafnie, men man har fundet muslingekrebsfossiler helt tilbage i kambrium- for 500 millioner år siden - så de er helt sig selv!
 
     
Muslingekrebs har dyrerigets længste sædceller. De kan være op til 6 mm lange. Altså mange gange længere end selve dyret. - Til gengæld laver de ikke ret mange. - Jeg har ingen idé om fordelen ved dette system.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet