Myreløverne er ejendommelige
repræsentanter for de netvingede. Myreløvens larve sidder med kæberne
øverst i bunden af en selvgravet sandtragt og venter på at en myre glider ned ad
tragtens sider. Når det sker kaster larven sand på myren, så den glider
ned mod bunden, hvor den bliver grebet og udsuget.
Den voksne myreløve ligner en klodset, sort
vandnymfe
med kraftige antenner.
Myreløven findes ikke i Ravnsholt Skov, da den jo kræver løst sand at
grave sine tragte i, og Ravnsholt ligger på ler og tørv. Larven ovenfor er fotograferet i
Tisvilde Hegn, hvor dens tragte findes i kanten af sandstierne ned mod
stranden. Der findes også 2 andre arter af myreløver i
Danmark, som ligeledes kan findes på sandede steder.
Myreløvelarvens fangtragte kan findes hele sommeren. I sensommeren
findes både store tragte, og bitte små tragte lavet af
nyklækkede myreløvelarver.
Myreløvelarven tilbringer
hele vinteren nedgravet i sandet. Om foråret spinder den en
rund kokon med indvævede sandskorn. Herinde forvandler den sig
til den færdige myreløve. Nedenfor ses myreløven, som blot
mangler at puste luft i vingerne. Nedenfor til højre dens øje.
Løvekæber.
Myre, der bliver grebet
og trukket ned. Siden bliver det udsugede hudskelet kastet op
af graven.
