Rovfugle

Jeg har ikke udstyr til at kunne tage fantastiske rovfuglebilleder, men jeg kan da heller ikke helt springe dem over, så her er, hvad jeg har.
Musvågen - Buteo buteo - er vores almindeligste rovfugl. Det er den, der sidder på pæle lands vejene. Den varierer meget i farve, fra næsten hvid til næsten ensfarvet mørkebrun. Som regel med en Borgmesterkædeaftegning på brystet.
Musvågen er stor. Med et vingefang på over en meter. Den spiser mus og andre smådyr, ådsler og frøer.
Ofte ser man den cirkle mod den blå himmel og hører dens miauende skrig.
Musvåger er meget variable i farve. Her er et par meget lyse eksemplarer.
En anden rovfugl man af og til kommer tæt på er Spurvehøgen (Accipiter nisus). Den kommer ikke sjældent til foderbrættet, for den æder småfugle. 

 
 
Her ovenfor er det en hun. Hunnen er størst og kan tage duer. Den lille han tager mest småfugle, men kan godt klare en solsort. Størrelsesforskellen gør, at han og hun ikke konkurrerer om føden. De flete spurvehøge bliver i deres territorium hele året.
  Her er det hannen, der kigger bistert på mig.
Når vi synes, at den ser vred ud, er det fordi vi mennesker sænker øjenbrynene i vrede. Men fuglen er ikke vred, den er blot udstyret med skygge over øjnene, så den ikke så let blændes af solen.
Synet er jo vigtigt, når den jager, og man kan se, hvordan den fint kan kigge fremad med begge øjne, så den nøje kan bedømme afstanden til byttet.
De fugle, der er dens bytte, har øjnene siddende på hovedets sider, så de har et stort synsfelt - og kan opdage fare.
 
   
Kløerne er til at dræbe med. Når høgen slår en fugl, vil kløerne som regel gennemboer fuglens ryg og punktere lungerne. Så dør fuglen. - Hvis lungerne ikke punkteres, har høgen ikke nogen anden måde at dræbe på, og den vil derfor blot begynde at æde den endnu levende fugl - til den dør.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til livet