Skov-bredtæge

Bredtæger lægger æg, som de klæber fast til bladene, og som ofte er fint ornamenterede. Her er det æg af Skovbredtægen (Troilus luridus - prøv at sige navnet. Det lyder som en rigtig skurk ;). Ud af æggene kommer spæde nymfer, som snart skifter hud. Til højre ses en lille nymfe ved siden af sin tomme hud.

Flere stadier. Den ene er ved at udsuge en natsommerfugl. Disse tægenymfer kan være smukt kobberfarvede.
 
Bredtæger er forsynet med en sugesnabel, som nogle arter stikker i planter for at suge plantesaft, mens andre stikker den i dyr for at tømme dem for indhold. Det sidste gælder f.eks. Skovbredtægen (Troilus luridus), som ses her.
 
   
 
Til højre er en lille nymfe i gang med at udsuge en bladhvepselarve, og nedenfor
har nymfen fundet sig et rigtig godt måltid. En stakkels citronsommerfuglelarve er blevet stukket hist og her. Denne larve er dødsdømt, men det bliver en sen død.
 
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Tilbage til tægerne Videre til cikader.