Bladlus, som sidder spredt på undersiden af blade eller
stængler og ser
underligt oppustede ud - som dem til venstre og nedenfor - er inficeret af
sådanne snyltehvepse. Ser man nøjere efter, vil man
opdage, at nogle af lusene er helt tomme, og har et hul
i ryggen. - Den færdige hveps har forladt sin vært.
Disse hvepse er naturligvis også ganske små, når
de kan være i en bladlus. Til højre ses et par, som
kæmper om en lus.
Disse hvepse bruges også til biologisk bekæmpelse.
Her lægger snyltehvepsen æg i
pileskudsbladlus. Man kan se, hvordan hun
har glæde af sin hvepsetalje. Hun bøjer
bagkroppen helt frem foran hovedet, så hun
kan sigte mægtig godt.
Praon
En anden gruppe små snyltehvepse,
hvis larver lever i bladlus, hedder
Praon. Disse larver gnaver sig ud af bladlusen,
når de skal forpuppe sig, og bygger en kokon under
den døde lus, så den kommer til at ligge på en
sokkel. Her er det Melet blomme-bladlus på tagrør. De
hvide huder er blot bladlusenes efterladenskaber
efter hudskifte.