Spidsmus

Spidsmus er ikke mus, men insektædere. De har små spidse tænder, og de æder konstant, alle mulige insekter, orme og andre smådyr, de kan finde i skovbunden. Deres lille størrelse betyder nemlig, at de har en meget stor overflade i forhold til deres rumfang, og det giver et kolossalt varmetab. Hvis ikke de spiser hele tiden, dør de simpelthen af kulde.
De er aktive året rundt og døgnet rundt.

 

Man ser dem ikke så tit, for de render rundt under blade eller i tæt vegetation, men man hører ofte deres høje skrig, når de slås om territorierne.
Og så ser man tit døde spidsmus ligge på skovvejene. De lever nemlig ikke så længe, men bliver ikke spist, når de dør. De har nemlig nogle moskuskirtler, der gør dem ildesmagende.

Spidsmus har små øjne og ser dårligt. Det finder bytte ved hjælp af lugtesansen, og de mange varbørster (knurhår) på snuden, registrerer bevægelser.

Her er det en Almindelig spidsmus (Sorex araneus)

 

.

Almindelig spidsmus er en mellemstor spidsmus. Den har en tæt blød pels.
Spidsmus bygger runde reder i tæt vegetation eller under kævler ol.
Spidsmus har små øjne og de jager mest ved hjælp af lugtesansen, og ved at føle sig frem med deres kraftige varbørster (knurhår).
 
     
  Denne spidsmus er flyttet ind i et gammelt hvepsebo i en fuglekasse. Helt sikkert et herligt, velisoleret sted at bo. Fyldt med gamle hvepselarver, og insekter, der lever af larverne.  
     
Dværgspidsmus (Sorex minutus) nedenfor.
  Dværgspidsmusen er en lille bitte spidsmus med en ret kraftig hale.

Spidsmus er meget aggressive overfor hinanden. Går to spidsmus i en fælde, vil den ene normalt dræbe den anden.

Ofte dør de dog begge, fordi de så hurtigt dør af sult. Den overlevende kan ikke bare æde sin artsfælle, for det egner dens tænder sig ikke til.
 
Vandspidsmus  
Vandspidsmusen (Neomys fodiens) er meget knyttet til vand. Den svømmer godt, og den fanger meget af sit bytte under vandet.
Den er stor, næsten sort med hvid bug, og så har den hårbræmmer på tæerne og langs halens underside, som hjælper den, når den svømmer.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden
 
iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet