|
Stavtægen lægger siden æg i henrådnende stængler,
der flyder i vandoverfladen. Æggene bores ind i
stænglerne på lange lige rækker, og de afsløres af
de to lange gællevedhæng, som stikker ud i vandet.
Baggrunden for disse ejendommelige æg skulle være
som følger:
Tæger gennemgår under deres udvikling et fast antal
hudskifter. Der er normalt 5 nymfestadier, før tægen
er fuldt udviklet. For meget store tæger kan det
imidlertid være et problem at opnå voksenstørrelse
gennem så få hudskifter, så de lægger meget store
æg. Store æg i vand kommer dog let til at lide af
iltmangel - derfor forsynes de med gælletråde.
Den ligeledes store skorpionstæge lægger også æg med
tråde. Her har hvert æg dog 7 tråde. |