Tudser kendes fra frøer på deres vortede
tørre hud og store parietalkirtler (giftkirtler bag øjnene). Tudser kravler mere end
de hopper. Vi har 3 danske arter.
Sådan finder
man oftest skrubtudsen. Man flytter et eller andet, og så
ligger den der og ligner jord. Den er mørk, når den er kold.
Skrubtudsen findes næsten overalt - også ganske langt fra vand.
Skrubtudsen
har vortet hud, men den har smukke gyldne øjne. Det er nok
baggrunden for myten om den fortryllede prins. Der må gemme
sig noget meget smukt under det triste ydre.
Fra sidst i marts til først i april
- afhængigt af vejret - begynder skrubtudserne at vandre mod
ynglevandhullet. De yngler normalt i det samme vandhul som de selv
er født i, og det er som regel større søer eller vandhuller med
fisk i. Skrubtudse-haletudser er nemlig giftige og ædes ikke af
fisk.
Under vandringen kan man opleve tudser, der tilsyneladende går i
stå på vejene, hvilket er aldeles livstruende. Formodentlig er det
hanner, der synes vejen er et godt sted at spejde efter hunner.
Hunnerne bliver nemlig ofte fanget og omklamret af elskovssyge hanner,
allerede mens de er på vej til ynglestedet. Tudserne kan vandre
flere kilometer
De hanner,
der ikke finder partnere på vej til
vandhullet ligger fredeligt og venter, til
hunnerne ankommer. De behøver ikke kalde, da
tudser er overordentligt stedfaste. Hunnerne
kommer til det vandhul, hvor de selv er
født.
Hantudserne
har små krumme forhornede tommelfingre,
somde stikker ind i hunnens armhuler, og har de først
fået godt fat, så holder de ved!
Disse heldige hanner lader sig ikke skubbe
af af andre hanner, og de får lov til at
befrugte æggene, som bliver lagt i en
geléstreng, der vikles om vandplanter.
I kampens iver
kan hanner sagtens finde på at omklamre
andre hanner, men så udstøder den
forulempede han en pivende afværgelyd. Denne
lyd kan man selv få tudsehannerne til at
frembringe, hvis man holder den i
armhulerne.
Når de
første hunner ankommer, går det løs! Der er
en hun i midten af denne bunke.
En hantudse
viser sin fine gribehånd. Bemærk: kun 4
fingre, et særkende for padder og
tegnefilmfigurer.
Tudseæggene
lægges i geléstregne, som slynges om
planterne.
Tudseæggene
udvikler sig til haletudser. Det er altså
ikke sådan, at haletudserne kommer ud af
ægget, som en fugleunge gør. I et fugleæg er
det også blommen - det egentlige æg - der
deler sig og bliver til fugleungen. Læs om
æg
her.
Skrubtudsens
haletudser holder ofte sammen i store stimer. De udskiller
ikke væksthæmmere som frøernes haletudser gør, så de udvikles
normalt lige hurtigt. Det betyder også, at de går på land
samtidig.
På billedet herunder ses en håndfuld
nyforvandlede tuslinger. De er
meget små, når de går på land i juli. Til gengæld kan de
myldre overalt omkring ynglestedet i et par dage, indtil
de får sig fordelt i landskabet.
Hver især bevæger de sig så vidt muligt i en lige linje
væk fra søen. En linje, som de vil forsøge at følge
tilbage igen et par år senere, når de er blevet
kønsmodne. - Hvis de overlever så længe.
Vi har to andre tudse-arter i Danmark, men de er
ikke så almindelige, og de findes mest langs kysten.
Det er den smukke Grønbrogede tudse (Bufotes
variabilis). Den kaldes også fløjtetudse.
Strandtudsen (Epidalea
calamita) med den lyse midtlinie
piler afsted som en lille mus. Findes næsten kun i
vandhuller lands kysten.
