Vandrøver

Vandrøveren (Ilyocoris cimicoides) her ser også ganske kær ud, men pas på. Den kan bide noget så grumt!
I Hans Scherfigs herlige bog "Dammen" omtaler forfatteren den som "Den syngende eddertæge", og beskriver, hvordan har var syg i en uge efter et bid. Så galt går det nu sjældent. Jeg synes, at et hvepsestik er værre.
Krogene, man kan se forrest, er kraftige fangben.
 
 
Vandrøveren til højre er fotograferet på land i det tidlige forår. Som mange andre vandhulsdyr kravler den gerne op af vandet og varmer sig i solen.
 
Som alle andre insekter må også tægerne skifte hud for at kunne vokse. Her er det en vandrøver på vej ind i livets sidste fase.
     
  Man bør ikke lade sig bide af den danske vandtæge, for det gør ondt og det er let at undgå.
I Asien findes til gengæld store arter af vandtæger, hvis bid er særdeles smertefuldt, men ikke farligt.
Billedet viser asiatiske vandtæger fra Japan.
 
     
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden
 
iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet
 
Videre til cikader og bladlus
   
Landtæger
Bjørli Lehrmann