Fodspor af fugle

Fugle er de eneste dinosaurer, der overlevede den store katastrofe, der afsluttede kridttiden. Når man kikker på en fuglefod, kan man straks se, at den er meget øgleagtig. Tæerne er tynde og skælklædte.

Der er ingen muskler i selve foden. De muskler, der styrer foden, ligger længere oppe i benet, hvor huden er fjerklædt og isoleret. Disse muskler er så fæstnet til sener, som går ud i tæerne. Der er ikke mange nerver i fuglefødder, så fugle fryser ikke om vinteren, når tæerne bliver kolde. Blodforsyningen er også minimal, og blodet fra fødderne varmes op ved hjælp af et modstrømssystem - et rete mirabile - før det løber ind i kroppen.

Fugle har tre fremadrettede og en enkelt bagudrettet tå. Enkelte fugle har dog en vendetå, som kan pege både frem og tilbage.

Fuglespor

Svanespor i sand. Svømmehuden buer tæerne.
Gråandespor i sne.
Spor efter solsort, som har bevæget sig langsomt - og hurtigt.

Rødhalsespor.

Lettende solsort. Mærker efter svingfjer.

Ringduespor.

Sådan en stor fuglefod - uden svømmehud - kan kun være fra en fiskehejre. Til højre har den været nede at fiske.

Her er det en hønsefugl. 1.tå, der vender bagud er svag, men foden er kraftig. Størrelsen siger fasan.
Her er det også en fasan, som er lettet. Både halefjer og vinger har sat mærker i sneen. Her er det en husskades lange halefjer.
Ringduespor i sneen.
Og mange mange solsortespor.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Tilbage til fodspor