Skolopendre

Skolopendre er fladtrykte leddyr, som findes under enhver sten og kævle i skove og haver. Det er rovdyr, og de har gift, med de er slet ikke farlige for mennesker. Skolopendre har et par ben på hvert led, mens tusindben har to.
   
  Den lille løvskolopender kan kendes på nogle takker på de bageste led.  
Stenskolopenderen: Lithobius forficatus, er meget almindelig alle vegne. Den har 17 benpar som voksen, færre som unge.
Hovedet af en stenskolopender set nedefra. Man ser de drabelige giftkroge, som er omdannede ben.
Små børn og tyndhudede voksne kan godt blive bidt, hvis man tager den op mellem fingrene, og det svier.
På billedet ovenfor til højre ses de små knolde på leddet mellem giftkrogene. Der er fem, og så er der tale om en stenskolopender. Der er mange andre arter.
Skolopendre har lange, perlesnorsformede antenner. Det er lugteorganer.
Skolopendres syn er meget dårligt. De har blot en samling punktøjne. De færdes også mest i mørke under sten og bark.
Jordskolopendre

Jordskolopendre er lange og tynde og findes i jorden, men ud på efteråret ser man dem undertiden ligge fremme på stubbe og kævler i skovbunden. Nogle af disse skolopendre kan udskille et lysende sekret! Formodentlig er der tale om et forsvarsvåben. Det kan vel nok virke skræmmende med pludselige grønne lysglimt i sorten muld. Slægtsnavnet er Geophilus: jordelskerne. De bevæger sig lige effektivt forlæns og baglæns, men af og til ser man forende og bagende bevæge sig i hver sin retning.

  Kort jordelsker (Geophilus truncorum)
i vinterdvale i jorden.
 
 
Når det er mørkt i månedsvis

og vinter her i nord
så ligger jeg og sover
rullet sammen under jord

Men når det så bli'r forår
 i Danmark, hvor jeg bor,
så graver jeg mig læng're ned
- jeg elsker nemlig jord
 
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet