|
|
Snegle i ferskvand
|
|
|
|
|
|
|
|
|
De fleste af vore
snegle i ferskvand er lungesnegle ligesom landsneglene.
Det er altså snegle, der efter nogle millioner år på landjorden
har søgt ned i ferskvand og har fundet sig til rette der.
Sneglen til venstre og nedenfor er en Stor mosesnegl (Lymnaea
stagnalis). Disse snegles huse er ofte skæve, fordi sneglen
indeholder en snylter (en ikte) der forstyrrer væksten.
På billedserien nedenfor ses en Stor mosesnegl, som er
fotograferet ned mod vandfladen. Først vender den sig mod
vandhinden og "græsser" vandoverfladen med sin raspetunge. Så
drejer den sig ned i vandet igen - og forsyner under nedstigningen
lungen med en god portion luft fra vandoverfladen. |
|
|
|
Huesneglen (Ancylus
fluviatilis) har ikke noget snoet hus, men kun en
skal. Den er almindelig, men lille. |
|
|
|
|
|
|
Forgællesnegle |
Enkelte af
vore ferskvandssnegle er ikke lungesnegle, men derimod forgællesnegle.
De er således nærmere beslægtet med havsnegle som strandsnegl og konk,
end de er med de andre ferskvandssnegle. Det gælder således Stor
Sumpsnegl (Viviparus fasciatus) herunder.
Forgællesneglene kan kendes på deres låg (operculum), som lukker huset
effektivt af, når sneglen har trukket sig tilbage. Disse snegle er
særkønnede - altså hanner og hunner - og hunnerne føder levende unger. |
|
|
|
|