Snegle i ferskvand

 
 

De fleste af vore snegle i ferskvand er lungesnegle ligesom landsneglene. Det er altså snegle, der efter nogle millioner år på landjorden har søgt ned i ferskvand og har fundet sig til rette der.
Sneglen til venstre og nedenfor er en Stor mosesnegl (Lymnaea stagnalis). Disse snegles huse er ofte skæve, fordi sneglen indeholder en snylter (en ikte) der forstyrrer væksten.
På billedserien nedenfor ses en Stor mosesnegl, som er fotograferet ned mod vandfladen. Først vender den sig mod vandhinden og "græsser" vandoverfladen med sin raspetunge. Så drejer den sig ned i vandet igen - og forsyner under nedstigningen lungen med en god portion luft fra vandoverfladen.

Sneglen herover er en Almindelig mosesnegl (Lymnaea pereger). Den store mosesnegl ovenfor lægger æg. Efter en tid kan man se de små snegle inde i ægklumpen.
   
De smukke snegle nedenfor er Øresnegle (Radix auricularia). Deres skalmunding er stærkt udvidet.
 

 
Sneglen her er en Posthornssnegl (Planorbarius corneus).
Posthornssneglene kan blive store, og selve sneglen er undertiden helt rød. Farven skyldes hæmoglobin i sneglens blod, og denne snegl kan klare sig i ret iltfattigt vand, da hæmoglobin er effektivt til at optage ilt.

 
Der findes mange mindre og fladere skivesnegle, som Almindelig skivesnegl  - Planorbis planorbis - ovenfor.
 
Skarpkølet skivesnegl (Anisus vortex)  

Den sjove lille snegl til venstre er en Blæresnegl (Physa fontinalis). Det er en lille tyndskallet snegl, der virker meget sart. Men den kan kravle forbløffende hurtigt, og nærmest hoppe, hvis den bliver meget forskrækket.

Og så har den flige på kappen, som den kan slå op omkring huset. Derved øges sneglens iltoptagende overflade, så den kan klare sig i ret iltfattigt vand.

 
Huesneglen (Ancylus fluviatilis) har ikke noget snoet hus, men kun en skal. Den er almindelig, men lille.
 
Forgællesnegle
Enkelte af vore ferskvandssnegle er ikke lungesnegle, men derimod forgællesnegle. De er således nærmere beslægtet med havsnegle som strandsnegl og konk, end de er med de andre ferskvandssnegle. Det gælder således Stor Sumpsnegl (Viviparus fasciatus) herunder.
Forgællesneglene kan kendes på deres låg (operculum), som lukker huset effektivt af, når sneglen har trukket sig tilbage. Disse snegle er særkønnede - altså hanner og hunner - og hunnerne føder levende unger.

Sneglen her - Almindelig sumpsnegl (Bithynia tentaculata) er også en forgællesnegl.
Denne snegl kan være meget talrig, og den lægger nogle meget karakteristiske æg på planterne.
 
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Andre snegle