afstøbning af dyrespor

Afstøbning af dyrespor

Afstøbning af dyrespor er en lidt besværlig aktivitet, som kræver en del forberedelse og tålmodighed, og hvor resultaterne sjældent ganske lever op til forventningerne. Selv vil jeg til enhver tid foretrække at fotografere sporene i stedet. - Men har man alligevel mod på at prøve, så foregår det på følgende måde:

Ofte vil det være en god idé at dele opgaven i to ture, hvor man den første dag blot leder efter gode sporsteder. Det er ikke altid let at finde fine spor. Her er nogle gode rådyrspor i den plørede jord, hvor skovningsmaskinen har kørt. - Man kan ikke lave gipsaftryk af spor i sne (se nedenfor).

På næste tur går man så direkte til sporene, medbringende: gipspulver, vand (her i en juicekarton), en skål at blande i og en ske at blande med, kartonstrimler, clips og plastposer til at bringe tingene hjem i.

Så former man en ring af karton og fastholder den med clipsene. Ringen trykkes ned om sporet. Det kan godt være svært, hvis jorden er frossen, med det gør ikke så meget, hvis formen gaber lidt. Den tykke gips løber ikke så langt.

Hæld lidt vand i skålen og gips oven i. Altid vand først. Rør rundt til grødkonsistens.

Hæld gipsen i sporet og vent ...og vent......og vent........ I koldt vejr kan det godt tage mere end en halv time, før gipsen er tør nok.

Gipsaftrykket brækkes nu løs og tages hjem. Efter lidt ekstra tørring kan det vaskes og trykkes i en klump ler, så man får et spor, der ligner det i naturen.

Selv om de flotteste spor findes i sne, så dur det ikke at støbe disse i gips. Gipsen danner varme, når den størkner, så sneen smelter.

Disse to sporaftryk er - til venstre - en ræv i fast tøsne, og - til højre - et rådyrspor i iset frostsne. Og det ville man jo næppe have gættet .........