Bo til vilde, enlige bier

Der findes mange forskellige arter af vilde bier, som lever meget forskelligt. Men en del arter bor i huller i træ, og dem kan man ret nemt komme til at studere.
Disse bier bor ikke i samfund med sterile arbejdere (hunner), men hver hun tager sig af sine egne unger. Æggene lægges enkeltvis i hullerne og forsynes med føde i form af pollen eller blade. Derefter bygger bi-moderen en skillevæg og lægger endnu et æg, og sådan bliver hun ved til hullet er fuldt. Bi-larverne æder madforsyningen og forpupper sig. Nye bier klækker følgende forår og graver sig ud.

Ved at bore huller i et stykke træ og binde det fast på en træstamme, der står lyst, kan man sagtens få bier til at flytte ind, men man kan ikke se, hvad der foregår i hullerne. Stikker man imidlertid klare rør af plexiglas i hullerne, og lader rørene stikke lidt ud på bagsiden af træet, kan man skubbe rørene ud og se på indholdet. - Bagenden af røret lukkes med en lille prop af ler eller vat. Der må ikke kunne trænge lys ind fra bagsiden.
Plexigalsrør med forskellig diameter kan købes på nettet og nemt saves i de ønskede længder.

I disse to rør findes en række pupper. Tager man rørene indendørs sidst på vinteren og anbringer dem i en lukket beholder, kan man fange de nyklækkede bier og bestemme dem.
I røret ovenfor kan man tydeligt se bilarverne i deres kamre med deres pollenforsyning.
     
  En gammel fuglekasse kan også omdannes til bibo, hvis man borer huller i siden og presser plexiglasrør i. Kassen skal dog tætnes godt og flyvehullet lukkes grundigt. Der skal være mørkt i hullerne.  
     
Andre huleboere kan også flytte ind i rørene. Her er det en hveps, der har samlet bladlus til sin larve.  
Gravehveps af slægten Trypoxylon har fyldt røret med små edderkopper.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden ihjerner.gif (1431 bytes) Tilbage til idéer

Tilbage til
undervisning