|
Bo til vilde,
enlige bier
|
|
|
|
Der findes mange forskellige arter
af
vilde bier, som lever meget forskelligt. Men en del arter bor i
huller i træ, og dem kan man ret nemt komme til at studere.
Disse bier bor ikke i samfund med sterile arbejdere (hunner), men
hver hun tager sig af sine egne unger. Æggene lægges enkeltvis i
hullerne og forsynes med føde i form af pollen eller blade. Derefter
bygger bi-moderen en skillevæg og lægger endnu et æg, og sådan
bliver hun ved til hullet er fuldt. Bi-larverne æder madforsyningen
og forpupper sig. Nye bier klækker følgende forår og graver sig ud. |
|
|
Ved at bore huller i et stykke
træ og binde det fast på en træstamme, der står lyst, kan man sagtens få bier til at
flytte ind, men man kan ikke se, hvad der foregår i
hullerne. Stikker man imidlertid klare rør af plexiglas i hullerne,
og lader rørene stikke lidt ud på bagsiden af træet, kan man
skubbe rørene ud og se på indholdet. - Bagenden af røret
lukkes med en lille prop af ler eller vat. Der må ikke kunne
trænge lys ind fra bagsiden. Plexigalsrør
med forskellig diameter kan købes på nettet og nemt saves i
de ønskede længder. |
|
|
I disse to rør findes en
række pupper. Tager man rørene indendørs sidst på vinteren
og anbringer dem i en lukket beholder, kan man fange de
nyklækkede bier og bestemme dem. |
|
I røret
ovenfor kan man tydeligt se bilarverne i deres kamre med
deres pollenforsyning. |
|
|
|
|
|
En gammel fuglekasse kan også omdannes til
bibo, hvis man borer huller i siden og
presser plexiglasrør i. Kassen skal dog
tætnes godt og flyvehullet lukkes grundigt.
Der skal være mørkt i hullerne. |
|
|
|
|
|
|
|
Andre huleboere
kan også flytte ind i rørene. Her er det en hveps, der har
samlet bladlus til sin larve. |
|
|
|
Gravehveps af slægten
Trypoxylon har fyldt røret med små edderkopper. |
|
|