Fange bjørnedyr

Bjørnedyr - eller tardigrader - er nogle særdeles mærkelige dyr, som er meget almindelige i mospuder. F.eks. den slags der har det med at brede sig på skyggede tage. Men bjørnedyr er små, højst en millimeter lange, så de skal betragtes i mikroskop.

Mospuderne pilles af taget en fugtig dag, hvorefter de piskes rundt i en smule vand. Det giver lidt grumset bundfald, som indeholder smådyrene - samt bladdele og jordpartikler. Lidt af dette bundfald suges op med en pipette og lægges på et objektglas. Et dækglas lægges over og præparatet undersøges under mikroskopet. - Bjørnedyrene er almindelige.

Dyrene ovenfor er bjørnedyr. De har otte ben med kløer og forrest har de en sugemund. De fleste bjørnedyr suger saften ud af planteceller, men enkelte er rovdyr.
Bjørnedyr kan tåle det mest utrolige. I tørt vejr tørrer de ind og alle deres livsprocesser går i stå. I udtørret tilstand kan de tåle temperaturer nær det absolutte nulpunkt. Tilføres fugt, lever de op igen. - Man er ikke ganske sikker på, hvilke andre dyr bjørnedyrene er beslægtet med.
Bjørnedyr skifter hud med mellemrum. Hos nogle arter lægger hunnerne deres ubefrugtede æg i forbindelse med hudskiftet, så æggene bliver liggende i det tomme hudhylster. Så kan hanner derefter parre sig med hunnernes tomme hud og befrugte æggene.
Læs mere om bjørnedyr her.
Se hvordan man kan lave mostræer med bjørnedyr.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden ihjerner.gif (1431 bytes) Tilbage til idéer

Tilbage til
undervisning