Glad filt-kanin

Jeg har lavet en hel hær af de glade filtkaniner. Med dem vil jeg erobre verden med smilet som våben :-)
Riv kartet uld i stykker, læg dem i en pæn bunke og filt dem sammen til en oval krop. Vend kroppen om og filt den på undersiden. Den bliver hul helt automatisk.
Filt en lille aflang bold som hoved. Et andet stykke uld deles halvvejs i to og det delte stykke bukkes sammen. Det bliver til ører. Læg stykket på med ørerne ovenpå hovedet og filt det fast.
Filt ørerne. De kan formes og trækkes mens de filtes. Filt med en enkelt nål fra kanten, så kanten ikke flosser.
Filt også en lille rund hale. Filt så delene sammen.
Nulr en lille sort plet sammen til øje. Pletten filtes på. - Og en mere på den anden side.
Nulr en lille trekantet snude og nogle uldtråde til mund. Og filt det på, så kaninen ser rigtig glad ud.
Filt et lille glimt i øjet og kaninen er færdig. Kaninhæren.
Hvis kaninerne skal kunne holde balancen i en bilrude kan man putte en sten ind i dem og filte en bund.
Når man bliver mere øvet, kan man godt give kaninen ben også. Den kan også få perleøjne.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden ihjerner.gif (1431 bytes) Tilbage til idéer Tilbage til
filt