Forundringskasse

Alle børneinstitutioner bør have mindst én forundringskasse! - En forundringskasse er en sælsom kasse eller kuffert, i hvilken man gemmer alle mulige sære genstande. Fidusen er, at en voksen ind imellem sætter sig med en mindre børnegruppe og kikker i kassen. Genstandenes primære opgave er at vække undren og sætte snakken i gang.
I min forundringskasse er der: Mærkelige sten og fossiler, forskellige fjer, gamle parfumeflasker som stadigt dufter, glasting og prismer, afrikanske insekter lavet af konservesdåser, et hvepsebo, tørrede svampe, poser med potpourri, knogler og kranier, konkylier, et gammelt familieportræt, en kokosnød, konkylier, kalejdoskoper, en gammel bamse, kogler, en opsats, slangeham, tørrede dyr og fuglefødder og meget mere. - Tingene skal være spændende at røre ved, at se på og måske at lugte til - og de må gerne have en historie knyttet til sig.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden ihjerner.gif (1431 bytes) Tilbage til idéer Tilbage til legetøj