Pengetræ

Hvad gør man, hvis man godt vil give en personlig gave, men samtidig ved, at de unge mennesker helst vil have penge? Man laver et pengetræ til dem!
Materialer: så mange halvtredsere, som man har råd til, ståltråd, knappenåle og et lille træ i urtepotte.

Fold pengesedlen, frem og tilbage, fra den smalle ende. Sådan. Sæt så et stykke ståltråd om midten.

Fold nu den yderste fold fra hver side af ståltråden op og sæt dem sammen med en knappenål.

Det samme gøres på den anden side, så der dannes en roset-blomst.

Blomsterne sættes på træet med ståltråden. Nu har man en gave, der er både køn, personlig og nyttig.

ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden ihjerner.gif (1431 bytes) Tilbage til idéer Tilbage til
dekorationer