Sjovt præferenceforsøg

Man kan sagtens købe færdige plastbakker med rum, så man kan undersøge hvilke forhold bænkebidere foretrækker, og de virker fint. Det er bare meget sjovere at lave dem selv, og det udvider mulighederne en hel del.
Materialer: glas fra en skifteramme, modellervoks, et stykke pap.
Rul modellervokset til tynde pølser. Anbring derefter pølserne på pappet, så der dannes rum. Lad en gang gå ud til pappets kant og lad den være åben. Kom så forskellige ting i rummene. Det kan være tør eller fugtig køkkenrulle, små stykker træ, frugt, silicagel, sukker eller hvad man nu kan hitte på. Kom så glasset på og mas det godt ned, så rummene lukkes.
Nu kan bænkebidere smuttes ind gennem den åbne gang, som så lukkes. Hvor går bænkebiderne hen?
Man kan også lægge pap over nogle af rummene, så de mørklægges.
Prøv også med andre dyr. Tusindben, skolopendre, myrer. Dyr der, også i naturen, færdes i små rum.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden ihjerner.gif (1431 bytes) Tilbage til idéer

Tilbage til
undervisning