Diverse vanddyr af filt

     
  Når man har rigtigt mange filtdyr, som jeg har, er det en opgave at præsentere dem ordentligt.
Her har jeg lavet et lille akvarium til nogle af vand-filtdyrene, så man kan se i et interessant miljø. Så har jeg også et sted at gøre af mine mange skaller og forstenede søpindsvin.
 
     
Den lille farvestrålende klovnfisk søger beskyttelse i søanemonen, da den ikke skades af søanemonens nældeceller. Søanemonen er ikke en plante, men et dyr i familie med gobler og koraller.
Søanemonen er nem. Man ruller bage en masse arme, filter dem, så de beholder faconen og filter dem fast på en klump uld i bunden.
Klovnfisken filtes i orange fra hovedenden. Finnerne filtes for sig og rygfinnerne sættes ind i den flækkede krop undervejs. Bryst og bugfinder filtes på overfladen og til sidst filtes de hvide aftegninger med sorte kanter på.
"Akvariet" her til venstre er et stykke kævle, hvori der er boret huller i hvilke der er limet blomstertråd i forskellig længde. Om tråden er svunget strimler af grøn købefilt. Det gør det ud for planter. På nogle af pindene er sat fisk.
Blæksprutten er nem, men det tager tid at filte sugekopper på.
Tudsefisken er dybhavets skræk, så pas på de andre dyr. En tak fra en elektrisk julestjerne i plexiglas er sat på som lygte og batteriet er filtet ind i maven.
Hajen er beregnet til at hænge ned fra loftet. Dens øjne er sorte glasperler, der er syet på. En lille hvid filtkant gør dem mere levende.
Undervejs - og på vej væk.
Hajen kan også få unger. Bemærk at hajungerne her er lavet i et stykke. Det er nemmest med små dyr, med de store, kan man godt bygge videre med mere uld undervejs.
I modsætning til benfiskene, der næsten altid lægger oceaner af æg, så får hajerne, som er bruskfisk, kun få unger ad gangen. Nogle føder endda leende unger, som ernæres via en moderkage mens de okser i moderens æggeledere. - Hajerne er nu heller ikke særligt tæt beslægtede med benfiskene. Vi er nærmere beslægtet med sild, tun og ål end hajerne er.
Sæler ser søde ud, fordi de har sådan nogle kæmpe store øjne.
Prøv at se her, hvor store øjenhulerne er på et sælkranium.
Sælens kraftige varbørster - knurhår - kan laves af lyslederne fra en fiberlampe. De er seje nok til at man kan stikke dem igennem filten.
   
   
Her er sælen med sin gode ven hvalros :)
Og en fisk.
Søheste er altid søde. Her er det dog søzebraer.
Og en søko :)
 
Søstjerner er meget mærkelige. Dels er de radiært-symetriske. Man kan skære en søstjerne midt over på 5 forskellige måder og få to ens halvdele. Det kan man ikke med os, vi har kun et symetriplan. Dels er deres måde at bevæge sig på helt speciel. De har et system af væskefyldte rør, som de bruger til at presse æske ud i de hundredevis af små sugefødder på undersiden. - Alligevel er søstjerner og søpindsvin formodentlig de hvirvelløse dyr, der er mest beslægtede med hvirveldyrene, som vi selv tilhører.
Jeg har nu opgivet at filte sugefødderne.
Tiarmet blæksprutte.  
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden ihjerner.gif (1431 bytes) Tilbage til idéer Tilbage til
filt