Agern indeholder masser af næring, men også utroligt mange bitterstoffer (garvesyre), som træet danner for at undgå at få ædt sine frø. De er derfor ikke lige til at spise, men i tider med smalhals har man naturligvis prøvet lidt af hvert. Disse kager smager udmærket, men de er godt nok besværlige at lave! |
|||
Agernmel fremstilles på følgende måde: Agernskallerne bankes i stykker og fjernes med fingrene, hvorefter agernkernene koges igennem, for at fjerne så meget som muligt af garvesyren. Herefter ristes kernerne godt på en varm pande - det tager tid - hvorefter de males i en blender. |
|||
Opskrift
på agernkager: 120 g blødt smør 60 g flormelis 90 g hvedemel 120 g agernmel 30 g smuttede, hakkede mandler Flormelis til pynt Rør smør og flormelis sammen og pisk
blandingen luftig. Tilsæt hvede- og agernmel samt mandler og saml dejen.
|
|||
Kagerne her er formet som halvmåner, men vi var enige om, at denne form sammen med kagernes mørke farve gav uheldige associationer. | Man kan også bruge agernmelet til agernkaffe, men det har ikke vakt jubel på Vestre Hus, så det er nok bedst ikke at viderebringe idéen. |