Find dit totemdyr

Det er dejligt at føle, at man er præcis som man skal være - og at man samtidig er noget ganske særligt!
 Illusionen om, at ens personlighed er afhængig af det stjernetegn, som
astrologerne påstår, man er født under, giver netop sådan en identitetsfølelse. En anden mulighed er at finde sit totemdyr.

I nogle kulturer forestille man sig, at hvert menneske er knyttet til en bestemt dyreart, som man er beslægtet med i ånden, og som samtidig yder en beskyttelse.
Man kan finde sit totemdyr på mange forskellige måder. En måde er at trække
det fra en mystisk sort kasse .............

Denne aktivitet kræver en del forberedelse. Først skal man finde en række billeder af mulige totemdyr. På Vestre Hus har vi valgt at holde os til nordiske dyr. Herefter skal billederne forsynes med en positiv karakteristik af dyret, og så skal de mangfoldiggøres.
Her er vist et par eksempler. Jeg har ikke færdige billeder af alle dyr, men nederst på siden kan man se de tekster, jeg har brugt om dyrene.
Dyrebillederne lamineres og udklippes - og de kan nu udtrækkes under højtidelige omstændigheder. F.eks. kan en troldmand i et telt trække dem fra sort kiste.
Er man tilfreds med sit totemdyr, kan det nu anbringes i et etui, som kan bæres om halsen. Dette etui kan laves af et stykke foldet læder eller karton, hvori totemdyret limes fast. Så kan det fremvises til dem, man vil betro denne hemmelighed.
Etuiet kan hæftes sammen med hæfteklammer omkring en lædersnor.
 
Her er eksempler på de egenskaber, jeg har tildelt dyrene:
Fugle:
Fuglekonge: Så lille og dog er jeg konge. Ingen kan fange mig.
Rødhals: Tidligt oppe og altid aktiv. Jeg følger med i alt.
Solsort: Alle elsker min stemme, smuk og vemodig. Jeg er som selve sommeren.
Musvit: Kendt og elsket af alle. Jeg færdes på selv de tyndeste grene.
Gærdesmutte: Her og der og alle vegne. Jeg ses kun i glimt, men alle kan høre mig.
Isfugl: Jeg er luftens juvel. Sikker i luft som i vand.
Blåmejse: Let og elegant færdes jeg i selv de tyndeste grene. Ingen kan fange mig.
Skovskade: Smuk og klog. Jeg finder altid på noget nyt.
Husskade: Smuk, klog og fræk. Livet er en leg.
Natugle: Klogskabens symbol. Lydløs og hurtig. Overraskelsen er mit bedste våben.
Kirkeugle: Jeg har nattens øjne. Uventet og lydløst slår jeg ned på mit bytte.
Kongeørn: Majestætisk og smuk. Mit skarpe blik ser alt.
Vandrefalk: Hurtigst og smukkest af alle.
Tårnfalk: Mit blik er skarpt. Jeg er hurtig og selvsikker.
Pattedyr:
Hare: Jeg har de skarpeste sanser og hurtigste ben.
Hermelin: Jeg er frygtløs og adræt. Jeg færdes uset i skoven.
Jeg bevæger mig let og lydløst. Jeg er lille men modigst af alle.
Rædmus: Jeg kan færdes alle vegne. Altid kan jeg klare mig.
Syvsover: Jeg er mest vågen, når andre sover; men så er jeg også alle vegne. Og så er jeg nuttet.
Halsbåndsmus: Når der sker noget er jeg altid i nærheden. Jeg ser og hører alt.
Hasselmus: Blød og kærlig - og meget søvnig.
Pindsvin: Jeg går mine egne veje og frygter intet.
Rådyr: Smuk og blid - hurtig og vagtsom.
Vildkanin: Jeg leger og graver og elsker selskab.
Brun bjørn: Varm og blød, stærk og venlig.
Kat: kælen og blid og helt min egen.
Dådyr: Smuk og blid. Vagtsom, modig og vågen.
Egern: Opmærksom, livlig og væver. Jeg er elsket af alle.
Kronhjort: stærk og smuk, hurtig og vagtsom.
Sæl: Hurtigere end fisken i vandet. Livet er en leg.
Grævling: Afslappet og helt mig selv. Jeg har mange venner.
Mindre dyr:
Guldsmed. Sommeren er min tid. Skinnende i solen er jeg hurtigere end alle andre.
Mariehøne: Alle kan lide mig. Jeg har venner alle vegne, selv i himlen.
Humlebi: Jeg er lille og blød, men jeg kan meget mere, end du kan forestille dig.
Honningbi: Jeg er lille, men gennem flid og samarbejde kan jeg opnå fantastiske ting.
Hugorm: Blid og blød, glat og farlig.
Frø: Se på mine øjne. Jeg rummer evnen til forvandling.
Ved Grøn Dag på Vestre Hus i 2003 var temaet myrer. Da lavede vi perlemyrer, og børnene kunne siden trække en "totemmyre" hos den store myredronning. Totemmyrerne kan ses her.

ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden ihjerner.gif (1431 bytes) Tilbage til ideer
  1. Tilbage til legetøj