Perlemyg

Udskriv vingerne her til venstre.
(Højreklik på billedet, vælg "gem billede som" og gem skabelonen på harddisken. Når den derefter udskrives, skal du vælge "tilpas til side" under sideopsætning, så får skabelonen den rigtige størrelse. Hvis du har en lamineringsmaskine er det en god idé at laminere papiret inden skabelonen udklippes.)

Figuren kan derefter tegnes på chartek-plast og udklippes.

Udover vingerne bruges 4 piberensere størrelse 30 cm, syv røde perler - her er de lidt forskellige - tre små træperler (½cm) og en træperle med en diameter på ca. 2 cm. Sæt to små perler på en piberenser. Det er øjnene.

Bøj piberenseren rundt om sig selv, så øjnene kommer til at sidde ved side af hinanden på hver side af snabelen.

Herefter påsættes den tredje lille træperle, den store træperle, og hele rækken af røde perler. Til sidst bøjes piberenseren tilbage over sidste perle og ind gennem perlerne foran denne.

En ny piberenser stikkes nu gennem den store perle bagfra.

Vingerne anbringes over perlen, og den bageste ende af  piberenseren bøjes frem for at fastholde vingerne. Piberenser-enderne snos så sammen og bøjes udad som ben.

To piberensere mere snos rundt efter den store perle, og bøjes som endnu to sæt ben. Benene bøjes i form - kik på en myg - og der males pupiller på øjenkuglerne. Nu er myggen færdig og klar til stik.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden ihjerner.gif (1431 bytes) Tilbage til idéer Tilbage til perledyr