Bissetræerne i Ravnsholt Skov

 

 
Ved krydset mellem Vestrevej og Skomagervej står nogle imponerende flotte, høje graner. Deres nåle er bløde og mørkegrønne og deres duft er ganske livsalig. Som krydrede appelsiner. En rigtig juleduft.
Under disse pragtfulde træer står imidlertid en helt anden type graner. Disse træer er grågrønne og vildt stikkende. De værste bisser blandt skovtræerne. Hvordan hænger det nu sammen?                                                                                  Jo, de høje træer blev plantet der som juletræer for hundrede år siden. De var omhyggeligt udvalgt for deres regelmæssige form, deres smukke nåle og deres herlige duft. Plejet og passet blev de - lige til man 10 år senere fældede næsten dem alle sammen og sendte dem til København, hvor de skulle være juletræer hos byens rige borgere.
Kun de allerflotteste træer lod man blive tilbage, for så kunne de sætte kogler og lave frø og der kunne opvokse endnu en generation første klasses juletræer i deres ly.
- Og træerne satte frø, og små nye graner voksede op. Og forældretræerne fortalte disse småtræer, hvor fine de var. Og de forklarede også træbørnene, hvordan de skulle gøre deres nåle bløde og duftende, så de kunne blive fældet og komme til København som de dyreste af alle dyre juletræer.

Men som unggranerne voksede til, begyndte de at sætte spørgsmålstegn ved deres forældres råd.
Hvad vidunderligt var der egentlig ved at blive fældet og havne i København? Der var da dejligt i skoven, hvor man i fred kunne vokse og blive større end alle de andre træer.
  Så i al stilfærdighed begyndte de unge grantræer at gøre lige det modsatte af, hvad deres forældre anbefalede. De lgjorde deres nåle grå og stive og frygteligt spidse, de lavede deres kogler små og krøllede og de fjernede deres vidunderlige duft af appelsiner, så de lugtede af ingen verdens ting.

Så da skovfolkene kom for at hente de nye juletræer, blev de frygteligt skuffede. De træer kunne overhovedet ikke bruges til noget. Tidselgraner blev de kaldt.

Og de står der endnu, glade og stikkende under deres meget skuffede forældre.
 
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden Tilbage til eventyr