Eventyr om nysgerrighed

Flagspætten blev født ind i denne verden med skarpe øjne og en uudslukkelig nysgerrighed.
Verden var jo ny og spændende, så alt skulle udforskes.
Først fløj spætten mod himlen og undersøgte skyer og sol, vinde og stjerner. Så fløj den rundt på hele kloden og undersøgte skove og ørkener, stepper, søer, strande og bjerge. Og da den var færdig med det, fløj den ned under vandet for at undersøge havene med deres rev og skær, tangskove og sære beboere.
I kan nok forstå, at det tog spætten mange, mange år at nå hele verden rundt og undersøge alle ting; men alligevel kom der en dag, hvor alt var undersøgt. Intet mere var nyt for den. Alt var gennemgået og studeret fra alle sider.
Så blev spætten trist og ulykkelig. For når der ikke var mere at undersøge, hvad skulle den da gøre med sin nysgerrighed?

Men som spætten nu sad der i et æbletræ og hang med næbbet, hørte den pludselig en lille pibende stemme, som sang:

"Du hører mig nok, men du ser mig ej -
Jeg tror du har overset mangt på din vej"

Spætten så sig omkring, men kunne ikke se, hvem der sang.
Hvad er nu det, tænkte spætten. Jeg har jo set alt og kender alle. Hvem kan dog tale til mig, uden at jeg kan se nogen?
I det samme stak en lille larve sit hoved ud af et æble, der hang på en gren lige ved siden af spætten; og larven sagde: "Se bare spætte. Jeg er inden i æblet!"

Da blev spætten så lykkelig, at den ganske glemte at æde larven. Tænk, en hel verden var stadig tilbage at undersøge. Den skjulte verden af ting inden i andre ting.
Spætten måtte straks i gang.
Og endnu i dag er spætten i gang med at undersøge, hvad der er inde i træerne..........