Amøber

Amøber tilhører protisterne. Det betyder "de første". De er encellede, men hører ligesom os selv til eucarioterne: celler med kerne.
Amøber er små encellede væsener, der bevæger sig roligt rundt ved hjælp af strømninger i deres cytoplasma. De æder forskelligt materiale: bakterier, alger, små stykker organisk materiale, ved at omslutte det og optage det i en del af cellemembranen, som så bliver til en fødevakuole.
Nogle amøber er omgivet af en skal.
Amoeba proteus. En stor amøbe med en enkelt kerne. Hyalosphenia er en skalamøbe. Den danner selv skallen omkring sig. Pseudopodierne stikkes ud gennen hullet i bunden.
     
  På hyalospheniaen til venstre kan man se, hvordan cytoplasmaet sidder fast på skallen hist og her.  
     
 
     
  På filmen kan man se amøben bevæge sig. Cellekernen ses i øverste højre hjørne.  
     
 
     
  Ikke alle amøber bevæger sig med mange pseudopodier som proteus.
Cashia bevæger sig hovedsageligt som en samlet masse.

Man kan se, at den har opslugt en masse kiselalger.
 
     
 
 
     
  Hos amøben Hartmannella flyder et hyalint område foran resten af celleindholdet.   
     
 
 
  Amøben på filmen til venstre er en Hyalosphnia. Den er omgivet af en skal, der har en åbning nederst, som pseudopodierne kan stikkes ud af, så amøben kan spise og bevæge sig. Denne amøbe er meget almindelig i tørvemos.
 
En anden skalamøbe, Cryptodifflugia, under deling. Sex findes tilsynealdende ikke blandt amøber.
  Hyalosphenia elegans
Assulina har fine små kitinstykker i skallen. Denne skal er tom. Difflugia klæber små sandskorn på skallen.
Nebela
  Quadrulella
 
Disse små runde skiver, som kan findes i al slags vand, er skalamøber. De tilhører slægten Arcella. Brune farver
De brune farver skyldes, at amøberne ophober salte i skallen.
Nogle Arcellaarter har horn. Denne amøbe, hvor hullet ikke sidder i midten, hedder Centropyxis.
 
Der findes også skalamøber med åbning i begge ender. Dette er en Amphitrema flavum.
De grønne kugler er alger, der lever i amøben og giver næring og ilt.
Skalamøben Euglypha har pigge på skallen.
  Heliozoer - soldyr - er meget specielle amøber, med lange tynde pseudopodier.
De har en stor kontraktil vakuole, som hele tiden fyldes op og udtømmer det vand, der trænger ind i cellen.
 
   
     
   
   
Som andre amøber lever heliozoer af andre mikrodyr, som de opsluger. Den ovenfor tilhøjre har taget et ordentligt bytte.
En helt fantastisk og vidunderlig Heliozo er Clathrulina. Den er fastsiddende på en lang stilk og cellekroppen er omgivet af et cirkulært netværk, som den selv udskiller. Ud af hullerne i netværket stikker Clatrulina tynde pseudopodier med giftige ekstrusomer, så denne amøbe kan nedlægge småbytte og hive det ind gennem hullerne.
     
  Denne Clatrulina er fotograferet med fokus midt i netværket, hvor selve cellen befinder sig. Her kan man også se enkelte pseudopodier, der stikker ud.  
     
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet   Tilbage til mikroliv