Tøffeldyr er meget meget almindelige i al slags vand, der indeholder
organisk materiale under nedbrydning. Vasen med stinkende vand er fuld
af dem, for de æder bakterier. De er beklædt med fine bevægelige
hår, cilier, som bevæger dem frem gennem vandet, og som også fører
bakterier mod deres mund, som ligger for enden af en fordybning. Her
bliver bakterierne pakket i vakuoler bestående af cellemembran og ført
ind i cellem, hvor vakuolerne smelter sammen med enzymholdige
vakuoler, så bakterierne kan blive nedbrudt.
Da cellevæsken er saltholdig
og membranen permeabel - utæt - trænger der hele tiden
vand ind i cellen. Det spyttes ud igen ved hjælp af to
kontraktile vakuoler.
De kan ses blive tømt på
filmen.
Karakteristisk for Paramecium
er de mange trichocyster i overfladen. De ses som
striber. Trichocysterne kan skydes af og fungerer som
forsvar.
Paramecium konjugerer, d.v.s. de udveksler arvemateriale.
Når man ser paramecium i bevægelse
mellem organisk matetiale, får man bedre et indtryk af, hvor
fleksibel cellekroppen er.
Der findes også en art af
Paramecium, der er grøn. Den er fuld af symbiotiske
alger, så den holder til i lyset.
Paramecium bursaria i
bevægelse. Man kan tydeligt se trigocysterne i
overfladen.
Oftest ser man jo masser af tøffeldyr sammen. Hvis man
f.eks. har lavet en høinfusion.
Læg
mærke til, hvor forskellig munden tager sig ud, når de
drejer.
De
små er også en art Paramæcium. Den lille Paramæcium
putrinum.
