Skærmplanter

Mærke, foldfrø, klaseskærm

Bredbladet mærke (Sium latifolium)
Bredbladet mærke er en sumpplante, der bliver 1½-2 meter høj. Der er stor forskel på de blade, der gror under og over vandet. Undervandsbladene er to gange fjersnitdelte med meget fine bladafsnit, mens luftbladene kun er en enkelt gang fjersnitdelte.
Foldfrø (Laserpitium latifolium)
Foldfrø er helt vildt sjælden i Danmark. Den findes kun to steder. Det ene er på skråningerne ved Klevad - Allerød! - hvor disse billeder er taget. Her har den fået langt bedre overlevelsesmuligheder efter genopretningen af området, hvor der er blevet lysnet meget. - Planten findes ellers i Centraleuropa og i Sverige.
Skråningerne ved Klevad er meget specielle. Sydvendte og kalkrige.
 
Billebo-klaseskærm (Oenanthe aquatica)
Billebo-klaseskærm har findelte blade og vokser i sumpede områder. Grenene er spærret ud til siden. Lugter af persille.
Hvorfor hedder den så billebo? Jo, stænglerne er hule, og når planten dør, flyder de på vandet og danner ly for mange vandinsekter. Derfor.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til livet Tilbage til skærmplanter