|
Gråpil
Salix cinerea
|
|
|
I Danmark findes mange arter
af pil, som kan være svære at kende fra hinanden. Ikke
mindst fordi de alle kan krydse med hinanden og danne
blandinger (hybrider). Gråpilen er dog nem at kende, meget
almindelig og økologisk betydningsfuld, da den meget hurtigt
dukker op i vådområder, hvor den danner tætte ufremkommelige
krat. Ret kedelige for mennesker, men fristeder for mange
dyr. |
|
|
Gråpilen er en busk, der
sjældent bliver over 3-4 meter høj, men som gerne står i
vand. Den er lyskrævende, men ikke næringskrævende. I
tørvegrave og søer kan man se en udvikling, hvor der først
dannes rørskov af tagrør og dunhammer, som gror ud over
søen. Derefter etablerer gråpilen sig i den måtte af
rodstængler, som rørskoven danner, og pilen skygger
efterhånden rørskovsplanterne ud, så mos afløser tagrør. Der
er nu dannet et pilekrat, som flyder på den oprindelige sø.
Her kan man ikke færdes! |
I marts dannes
gæslinger. Det er starten på blomsterraklerne,
og de ligner små søde gåseunger. De har været
brugt som
legetøj i århundreder. |
|
Nedenfor ses hunrakler. Disse har
nektarier og de giver vigtig energi til forårets
tidlige insekter. Disse søger også til hanraklerne, som
leverer proteinrig pollen, og de virker dermed som
bestøvere. |
|
Nedenfor en moden
hunrakle. De små frø med stjerneformet frøuld dannes
inden i kapsler, som åbner sig omkring starten af
juni. Frøene flyver langs omkring - klar til at
kolonisere nye områder. |
|
Gråpilen er en vårpil.
D.v.s.den blomstrer før løvspring i april. Den
besøges af mange insekter. |
|
|
Pile
er tvebo, hvilket vil sige, at der findes han- og
hunbuske. Ovenfor ses hanrakler med utallige gule
støvknapper. |
|
|
|
Gråpilens blade - over
og underside. Deres grå farve på undersiden har givet busken navn. |
|
|
|
|