Skærmplanter        
Pastinak, gulerod, svovlrod, seline, pimpinelle, koriander, andre.

Pastinak (Pastinaca sativa) er egentlig en Middelhavsplante, som er blevet indført, dels som køkkenurt - hvor man bruger roden - og dels som medicinplante. Den er blevet brugt mod leversygdomme - sikkert på grund af de gule blomster, som ifølge signaturlæren kunne vise, at den var aktiv mod gulsot. Den er dog også brugt mod giftige stik og bid. I dag findes den helt naturaliseret og er almindelig langs veje på marker og ruderater. Nogle steder endog så dominerende, at det er generende.
Pastinak indeholder de samme stoffer som kæmpebjørneklo, blot i mindre mængde. Det er stoffer, der gør huden lysfølsom og kan give eksem.
 
Frugterne er flade, todelte spaltefrugter. 
 
Vild gulerod (Daucus carota) er også almindelig på marker, vejsider og skrænter. Mest tørre steder. Skærmene er hvide, ofte med enkelte røde, eller næsten sorte, blomster i midten. Under frøsætning krummer skærmen sig sammen. Den samlede skærm kan så falde af og lade frøene falde af, mens den trilles rundt af vinden.
 
Kær-svovlrod (Peucedanum palustre) 
Kær-svovlrod er en høj, elegant, sumpplante. Meget almindelig bl.a. i Børstingerød Mose. Sommerfuglen svalehale lever gerne af den som larve.
     
  Kærsvovlrods skærme, der står som vinterstandere, ser edderkoppeagtigt farlige ud og taler til fantasien.  
     
 
Seline (Selinum carvifolia) 
En ret sjælden skærmplante, som gror på engene øst for Børstingerød Mose.
 
 
Almindelig Pimpinelle (Pimpinella saxifraga)
Almindelig pimpinelle gror på tørre steder, såsom bakker og strandoverdrev. Den er almindelig.Grundbladene er mindre delte end stængelbladene.
Alkoholudtræk af roden kan købes som pimpinelledråber, som skulle klare stemmen. Virkningen er vist tvivlsom.
 
Stor pimpinelle (Pimpinella major)
Stor pimpinelle er en ret sjælden plante, som kan findes på Vassingerød Old her i Allerød.
Sanikel (Sanicula europaea)
Sanikel ses mest på halvskyggede steder langs skovveje.
 
 
Koriander (Coriandrum sativum)    
Koriander er en sjældent forvildet kulturplante, og hvorfor den pludselig dukkede op i Brødeskov, kan der næppe gives nogen rimelig forklaring på.
Blomsterne i skærmene er meget skæve, med lange randkroner yderst i skærmen.
 
Koriander lugter meget kraftisk, tægeagtigt.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til livet Tilbage til skærmplanter