Huesvampe

Små toppede svampe med lyse lameller og hul stok er ofte huesvampe - og der er mange af dem. Enkelte arter er det umagen værd at lære at kende, fordi de er talrige, iøjnefaldende eller har sjove egenskaber. Men de er ikke spiselige.

Rosa huesvamp (Mycena rosea). Prinsessesvampen. Det er altid små prinsesser, der bringer mig denne svamp. Den er faktisk giftig - men kun hvis man spiser den!
Hva' hedder den svamp
som med farven så sart
kan vække så stor interesse?
Hva' hedder den svamp
som jeg altid får bragt
af en lille, begejstret prinsesse?
Mycena rosea
i silke og tyl
gi'r skovbunden særlig finesse.
Skær huesvamp (Mycena pura) ligner den rosa meget, men den er mere grålig. Den er også let giftig. Kvist-huesvamp (Mycena speirea) gror på løvtræspinde og er ganske lille.
Toppet huesvamp (Mycena galericulata) - tophuesvampen - står på utallige træstubbe året rundt. Af og til mange sammen, nogen gange alene. En lille sej sag.

Rødægget huesvamp har fine røde kanter på de hvide lameller. Men hovsa. Hvem er det, der bor i et spind under hatten? - En larve der lever som en edderkop? Klik her.

 
En anden huesvamp med mørkkantede lameller er Mørkbladet huesvamp (Mycena pelianthina). Det er en ret stor, kedeligt udseende huesvamp fra skovbunden.

Brunplettet huesvamp (Mycena ziphirus). I granskoven. Lamellerne er i hvert fald næsten altid plettede.
Plæne-huesvamp (mycena aetites) er almindelig i græsplænen. En af skovens mindste svampe, trådfin huesvamp (Mycena capillaris) gror mest på bøgeblade.

Gulmælket huesvamp (Mycena crocata) er sjov, fordi man kan tegne med den. Stokken er fuld af orange mælkesaft, som sætter mærker på huden. - Farven er let at vaske af. Svampen er almindelig i bøgeskoven.

Blødende huesvamp (Mycena hamatopus) kan man også male med. Det ser farligt ud.
 
En meget delikat lille huesvamp er denne Slør-huesvamp (Delicatula integrella), Ikke at den kan spises altså. Den er bitte lille. Men den kan gro i enorme mængder i våd tørvejord i forsommeren.
Klæbrig huesvamp (Mycena vulgaris) med let nedløbende lameller.
Gulstokket huesvamp (Mycena epipterygia) står i granskoven og ser fin og sart ud. Gulstokket huesvamp på lærkekogler.
Den gule stok er slimet og glat.
Huesvampen her kendes på lugten. Det er en klor-huesvamp (Mycena leptocephala), fordi den lugter af klor.

Vinter-huesvamp (Mycena tintinabulum) ses i mængde på træ fra december til marts - hvis det er mildt. Gruppen til højre er ældre hatte, de har det med at vende vrangen ud..
Orangeægget huesvamp (Mycena aurantiomarginata) er let at kende på de orangeæggede lameller. Det ser man ikke ofte. Jeg har kun fundet den én gang.
Rønnerød huesvamp. Mycena adonis. Gror i mos sent på året. Sjælden og yndig. Orange huesvamp. Mycena acicula. Lille bitte.

Der er også et par huesvampe, der kan være meget talrige på træ. Til venstre vår-huesvamp (Mycena nivipes) med silkehvid stok, og til højre Nikkende huesvamp (Mycena inclinata).

En virkelig ejendommelig og meget dekorativ huesvamp er tagrørshuesvampen (Mycena belliae). Den gror kun på tagrørsstubbe et stykke fra land i søer, og den optræder sent på året - i oktober/november. Det er ikke den nemmeste svamp at plukke, og det ser højst aparte ud med en svamp, der kommer op af vandet..
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Tilbage til svampe