Fluer

Andre fluer

Bananfluer (Drosophila)

Kaldes også frugtfluer eller eddikefluer.
Bananfluer er de små bitte lyst farvede fluer med røde øjne, som altid dukker op ved frugtskålen, hvis frugten har ligget for længe. Især om efteråret, hvor verden er fuld af frugt, er de meget almindelige. Larverne lever i frugt, men kan også leve i vin eller ren eddike. Udviklingen fra æg til voksen flue kan klares på 20 dage, så der kan hurtigt blive mange.

Bananfluer har været populære forsøgsdyr i arvelighedsforskningen. Dels på grund af den korte generationstid, og dels fordi disse fluer har nogle store kromosomer i spytkirtlerne, som kan ses i et almindeligt lysmikroskop. Man har derfor kunnet se forskellige mutationer både på kromosomerne og på fluernes udseende.
Mange sære bananfluer er blevet skabt i laboratorierne, og fluer, der ikke kan flyve er også blevet populære hos terrariefolk, der bruger dem som foderdyr.

Bananfluehannerne kurtiserer hunnerne ved at vifte med vingerne. Men parringen kan være direkte skadelig for hunnerne. Hannen sprøjter nemlig ikke kun sæd ind, men også et giftigt stof, der langsomt dræber hunnen.
Formålet er dog ikke at slå hunnen ihjel, men derimod at dræbe sæden fra andre hanner, hvis hunnen parrer sig igen. At hunnen dør er blot en bivirkning, som er ligegyldig for hannen, da hun først dør efter at æggene er lagt. - Læs mere om fluesex her.

Svingefluer (Sepsidae)

Svingefluer er sjove små fluer med kuglerunde hoveder, som kravler omkring mens de uafladeligt signalerer med deres viftende vinger.
Formålet med al denne omkringfaren er altings mening - at finde en partner og forenes på en varm kokasse.


Sepsis sp. Nogle arter har en sort prik på vingerne, hvilket gør vingeviftningen endnu tydeligere.

Gødningsfluer

De lodne gødningsfluer gødningsfluer (Scathophaga stercoraria) ses ofte på heste og komøg, men også i vegetationen.
Disse fluer synes ideligt at parre sig. Ved at blive siddende på ryggen af hunnerne så lang tid som muligt, forhindrer hannerne nemlig andre hanner i at komme til. Læs om fluesex her.

Det kan godt være, at de for os ligner monstre, men der er ikke desto mindre tale om uhyre komplicerede organismer, der er tilpasset til netop deres måde at leve på gennem mange millioner år. Se blot på benet herunder, forsynet med lange sansehår. Uhyre følsomt.

Minerfluer (Agromycidae) er små bitte blanksorte fluer, som lægger æg i blade.

Larverne gnaver så en gang mellem bladenes over og underside. De laver miner.
Til venstre er det blade af Dunet gedeblad, der er mineret af Phytagromyza sp. Herunder en ubestemt minérflue. Vi har omkring 200 arter.

Stiletfluer (Therevidae) er hårede, langbenede fluer.

Her er det Almindelig stiletflue (Thereva nobilitata). Dens lange larve lever i jorden og er et rovdyr.

Stankelbensfluer (Micropezidae)

Mærkelige, langbenede fluer, der stavrer rund i planterne på jagt efter bløde smådyr, som de æder.
Til venstre Neria cibaria og Micropeza corrigiolata.

Nedenfor Almindelig stankelbenflue (Calobata petronella).

Løvfluer


Løvflue (Minettia longipennis).

Fritfluer. Små fluer. Ofte galledannere.

Meromyza sp.	Thaumatomyia sp.

Rodflue. Loxocera sp.

Kærfluer findes oftest tæt på vand. De har antenner, der - for fluer - er meget lange. Deres larver lever af snegle. Ofte ferskvandssnegle men nogle arter æder landsnegle. Der findes over 50 arter i Danmark.

Her er det Rødbenet kærflue (Sepedon sphegea). Til højre sidder fluen på den tome nymfehud frsa en guldsmed.

Flere kærfluer med det sære konkave underansigt.

	Trypetoptera punctulata


	Kærfluen Euthycera chaerop. Tre sorte prikker på række skråt ned over vingerne.