Dansemyg -
omkring 350 arter i Danmark. Mange
bitte små og svære at skelne fra hinanden.
Dansemyg -
bl.a. Chironomus sp. - er myg, der ikke
stikker og hvor hannerne har buskede
antenner. Hos mange arter danser
hannerne i store flokke
i nærheden af vand. På den måde gør
de sig synlige for
hunnerne, som opsøger flokkene for
at parre sig.
Dansemyggelarver lever i mudderet på
bunden af søer. Mange kan klare sig i
ret iltfattigt vand, fordi de i
kropsvæsken har et rødt farvestof,
der ligner hæmoglobinet i vores
blod.
Dansemyggelarve.
Dansemyggelarver bor
normalt i rør i mudder på bunden af
søer og vandsamlinger. Ovenfor ses
de på bunden af et fuglebad, hvor de
har samlet, hvad de har kunnet finde
af jordpartikler omkring sig.
Sværmende dansemyg. I
store mængder ligner de bølgende
røgsøjler.
De små rør man kan se
i mudderet huser dansemyggelarver.
Partiklerne i dyndet er holdt sammen af
slim fra larvernes krop. Larverne lever
af detritus ( skidt og møg) på bunden.
En anden slags
dansemyggelarve, en Tanypus.
"Hugtænderne" er antenner.
Her er det helt nyklækkede
Tanypus-larver. Man kan også se
æg, der endnu ikke er klækket.
Når larven er
udvokset forpupper den sig i sit rør.
Puppen er forsynet med masser af
kraftige gælletråde, så den kan få ilt
nok til forvandlingen.
Når
puppen er klar til at klække,
vrikker den sig løs af bunden og
stiger op til overfladen. Her
revner puppehuden, og den
færdige myg kommer ud. Det tager
få sekunder. Det er farligt at
hænge for længe der i
vandoverfladen. Skøjteløbere og
hvirvlere er ude efter dem.
Så ligger de
tomme puppehuder tilbage i
vandoverfladen og ser underlige ud.
Så skal
der en parring til inden
æglægningen.
Dansemyggehunnerne flyver tæt
hen over vandoverfladen og
lægger æg.
