PÅ denne
film markerer en hugorm et hug mod mig. Helt
ufarligt.
Ravnsholt Skov er
kendt for sine hugorme (Vipera berus), hvoraf en stor del er sorte,
og enkelte er ensfarvet brune.
Hugormene holder især til langs stierne i yngre granplantager, hvor
solen kan trønge ned. Bliver skoven for tæt flytter hugormene.
Hvis man går på hugormesafari skal man dog være opmærksom på, at
slangerne er fredede dyr, som ikke bør forstyrres. De er giftige. De
er ikke dødelige - men det gør ondt at blive bidt, og man bør straks
tage på skadestuen, hvis det sker! Slangerne er dog absolut ikke
aggressive. Man skal være meget grov ved en hugorm, før den hugger
for alvor. Føler den sig truet, kan den godt hugge ud, men som regel
med lukket mund for blot at markere en trussel.
Her ses, hvordan "Hugormeland" tæt på
Vestre Hus så ud i 1997. Den lysåbne nyplantning gav gode muligheder
for solende hugorme. Hugormene kom hertil fra området omkring
Borgmesterstien, hvor granskoven på det tidspunkt var ved at blive
for mørk.
I 2006 så samme sted sådan ud.
Hugormene måtte trække ud til stierne for at få sol, og man fik
indtrykket af en tæt bestand. Men kort efter søgte hugormene til
lysere - dvs. nyskovede - områder. Dem er der heldigvis mange af.
Hugormene findes i mange farver.
Nedenfor til højre ses en han i markante sort/hvide farver.
Hannens yngledragt. Herunder en smuk blegbrun hun-hugorm.
Også de sorte
hugorme findes i flere nuancer. Blåsorte og brunsorte.
Og før hamskiftet,
hvor der trænger lymfevæske ud under huden, bliver de sorte hugorme
ganske blå (se
også
Spidssnudet frø).
Hugormen til højre
er løftet op i halen for at blive fotograferet. I modsætning til
snogen har hugormen ikke kræfter til at kravle op af sin egen krop,
så den er hjælpeløs, nr den hænger i halen. Men jeg kan ikke
anbefale, at man leger med hugormen på denne måde, for den bryder
sig bestemt ikke om det!
På billedet herunder
ses to kurtiserende hugorme. Hannen er tydeligt sort og hvid, mens
hunnen er brunmønstret.
Hugormehanner er - som andre slanger og øgler - forsynet med to
penisser, men de bruger kun en ad gangen.
I Danmark parrer
hugormehunner sig oftest kun hvert andet år, da det med vore korte
somre er for ressourcekrævende at få unger hvert år. Højere mod nord
får hugormene kun unger hvert tredje år. Hugormen er levendefødende,
idet den bærer æggene i sig til ungerne er færdigudviklede. De tynde
æghinder brister under fødslen.
Hugormenes vigtigste sans er lugtesansen, der er knyttet
til deres tvedelte tunge. De to tungespidser passer op i
to sprækker i ganen, som leder ind til et lugteorgan,
som kaldes det jacobsonske organ.
Slangers syn er ikke godt, og de har ingen ører. De kan
dog godt registrere vibrationer i jorden, hvis man
kommer trampende.
I september kan man
så være heldig at finde de mest nuttede små nyfødte hugormeunger.
Men vær varsom. De er giftige fra starten.
Hugormene æder
mus, som de finder ved hjælp af lugtesansen og som de dræber med
deres gift. Efter hugget - som er så hurtigt, at man dårligt kan
nå at opfatte det - løber musen normalt et stykke væk, før
giften virker og den falder om. Herefter følger slangen roligt
efter musen ved at følge lugten af sin egen gift. Den tvedelte
tunge gør det lettere for slangen at følge duftsporet. Begge
tungespidser skal hele tiden rammes af lige meget duftstof, så
er retningen rigtig.
Slangen finder normalt musen på få minutter, hvorefter den
sluger den hel. Det kan lade sig gøre, fordi slangehud er meget
elastisk, og fordi underkæbens knogler ikke er fast hængslede
til kraniet eller til hinanden. Slangen bliver ikke kvalt under
måltidet, selv om hele munden er fyldt op i flere minutter. Den
kan nemlig skubbe luftrøret helt ud af munden, mens den sluger
musen.
Hugorm og mus.
Hugormen her har
meget matte øjne, hvilket skyldes, at den snart skal i gang med et
hamskifte. Slanger skifter også ham over øjnene. De har ingen
øjenlåg og kan altså ikke lukke øjnene.
Ensartet brune hugorme, som den ovenfor,
er sjældne.
Tidligt
om foråret, når hugormene kommer frem af dvale, kan man
finde dem i bunker. Denne bunke sorte hugorme - der er
mindst 5 - er fotograferet i Tokkekøb Hegn d. 26/3 07.
Bagest til højre ligger en med brun zigzag-stribe.
Hugormen ser bister ud,
men den laver ikke vrede øjne med vilje. Over øjet sidder
blot et stort skøl, som beskytter øjet og skygger for solen.
Om
foråret kan man også finde afkastede hugormehamme.
De vender vrangen udad, og man kan se, at hugormen
også skifter hud over øjnene.
Hammen løsner sig først langs munden, og slangen
gnubber så hammen af i et stykke ved at smyge sig
mellem planter og grene.
