Tidligt om
foråret er tanglopperne meget aktive og man ser dem ofte svømme
i ske, som de to her ovenfor. Forårssolen bevirker at stoffet
serotonin dannes i hjernen på tanglopperne. Dette stof gør
tanglopperne mindre bange for lys, og det medfører klamretrang.
Hannerne klamrer sig til de unge hunner indtil de skifter hud og
bliver kønsmodne, så de kan parre sig med dem.
Mere kan læses om krebsdyrsex
her. |
Men hvad er
nu det for nogle orange pletter i ryggen på denne tangloppe?
Det er cyster af en indvoldsorm, en
acanthocephal - også kaldet en KRADSER. De
ligger og venter på at tangloppen bliver spist af en and eller
en lappedykker, i hvis tarm de lever. For at gøre det mere
sandsynligt at tangloppen bliver ædt, får kradseren tangloppens
hjerne til at danne masser af serotonin. Det får tangloppen til
at svømme op i lyset og klamre sig til planter i overfladen,
hvor den er meget synlig, og hvor det er sandsynligt, at den
bliver ædt. Det er almindeligt, at parasitter ændrer deres
værters adfærd, til fremme for dem selv. |