Fugle

Finker: Frøæædende småfugle med mere eller mindre kegleformet næb.

Bogfinke (Fringilla coelebs)

Bogfinken er almindelig ved foderbrættet året rundt.

Sådan møder man bogfinkehannen om foråret. Med næbbet i vejret, mens han fortæller, at: det, det, det kan jeg da sige lige så tit det skal være.

Bogfinken har fået sit navn fordi den spiser bog. Den kan komme igennem en vinter på kun et enkelt bog om dagen, men så tærer den også på de fedtdepoter den har samlet i sommerens løb.

Som det ses til højre, er bogfinken ganske farvestrålende. Hunnen er dog mere diskret. Det er mest hende, der passer ungerne, så hun bør ikke være for synlig.

Dompap (Pyrrhula pyrrhula)

Det lidet flatterende danske navn skyldes den sorte hætte og røde fjerdragt, som man har ment minder om klædedragten hos en katolsk domkirkepræst.
Dompappen var tidligere mest kendt som vintergæst, og den passer stadig ligesom bedst til hvid sne og juleneg, men den yngler nu ganske almindeligt i Ravnsholt Skov.

Den kan vældig godt lide solsikkefrø. Den isabellafarvede hun sidder forrest.

Det er en fantastisk farve den bærer, dompappen. Når den synger, siger den titifyyy titifyyy. Under flugten er den hvide overgump meget tydelig.

Kærnebider (Coccothraustes coccothraustes)

Kærnebideren med det kolossale næb, er et eksotisk indslag i skoven. Den yngler i Ravnsholt Skov på grund af de mange kirsebærtræer, hvis sten den knækker med næbbet for at spise kærnen. Den sætter dog også pris på solsikkefrø.

	P+ kerne-biderkraniet her kan man se, at næbbet er meget kraftigt og massivt, samtidig får de store nakkemuskler, som lukker næbbet, den lille fugl til at minde lidt om en tyr.
Man kan gætte kranier her.


	Ringmærkere kalder den knoknuseren. Den bider, så det kan mærkes!


Kvækerfinke (Fringilla montifringilla) - Der er lidt bogfinke i festdragt over kvækerfinken. Men selv om den er farverig mod himlen er den godt camoufleret på jorden. - Vi ser den kun som vintergæst.

Grønirisk (Carduelis chloris) Grønirisken er en almindelig standfugl. Dens sang indeholder kanariefuglelignende triller, og den er da også beslægtet med kanariefuglen.

Den farvestrålende stillits (Carduelis carduelis) til venstre vækker opsigt på fuglebrættet. Den er glad for tidselfrø, men spiser også solsikkefrø, hvis det er det, der tilbydes.

Grønsiskenen (Carduelis spinus) er en lille nydelig gul-grøn fugl.
I skoven ser man den oftest i store larmende, kvidrende flokke i toppen af elle eller lærketræer, hvor de samler frø.
I haverne ses de under foderbrættet, hvor de er næsten usynlige.


	Grønsiskener har meget spidse næb. De er beregnet til at pille frøene ud af små kogler. Man kan som regel gætte, hvad fugle spiser, ved at se på deres næb.


	Der findes også andre siskner. Til venstre er det Lille gråsisken (Carduelis cabaret).