Broget fluesnapper
(Ficedula
hypoleuca) ses en del i
Ravnsholt Skov, fordi der er
opsat mange fuglekasser.
Denne fugl fanger
insekter i luften, og må derfor trække væk om
vinteren. Helt til Afrika.
Hannerne er de første til at vende
tilbage om foråret, og de etablerer et lille
territorium omkring et godt redehul, hvor de sidder
og synger. Hunnerne kommer så og vælger en han med
en god redeplads.
Når hunnen begynder at ruge vil hannen
ofte forsøge at finde en redeplads mere og tiltrække
endnu en hun. Han vil dog flyve tilbage og hjælpe
den første hun med opfodringen af ungerne, mens
anden hun må klare sig selv.
Jeg
kalder ham "den lille
ejendomsmægler" fordi han med stor
ildhu prøver at få afsat sin
redekasse. Han vil ofte prøve at
afsætte flere redekasser, hvis de
sidder tæt sammen, og andre arter,
som musvit og blåmejse, bliver
angrebet, hvis de kigger indenfor.
Hunnen af
Broget fluesnapper er ikke så
broget. Jeg holder hende her i
hånden, fordi hun fløj mod ruden.
Heldigvis kom hun sig, for hun havde
reden fuld af unger. Det er de små
søde stribede nedenfor. På Vestre
Hus kunne vi følge med, for der var
kamera i kassen. Reden bygges mest
af barkstrimler.