Halvmøl er primitive sommerfugle, som
er karakteriseret ved at have høreorganer på 1.
bagkropsled og skælklædt snabel. De kan ofte kendes på
de lange tynde tornede ben. Mange af dem er
ret store.
Andemadshalvmøl (Cataclysta lemnata)
Ovenfor er
det et andemadshalvmøl (Cataclysta lemnata)
- han og hun. Disse ses flakse
rundt over andemadsdækkede vandhuller det
meste af sommeren.
Larverne bor i små rør lavet af andemad,
mens de er små.
Senere flytter de gerne ind i en stump
tagrør, som de stopper til med andemad i
enderne. De minder på den måde meget om
vårfluelarver og vårfluerne er da også nært
beslægtet med disse primitive sommerfugle.
Disse larver kravler
fredeligt rundt mellem planterne og æder
alger - ligesom de fleste vårfluelarver
gør.
Sådan ser larven ud hvis man
piller den ud af dens rør. Den
kan godt bygge sig et nyt hjem
hvis den lever længe nok. Vandet
er fuldt af farlige rovdyr.
Åkandemøl (Elophila
nymphaeata)
Åkandemøl (Elophila nymphaeata) - er vældigt
irriterende at fotografere, da de altid sætter
sig med undersiden opad. Larverne - nedenfor -
bor i huse bygget af to bladstykker som de
gnaver ud af åkandeblade.
Den lille dygtige larve
har gnavet to stykker af
åkandebladet og spundet
dem sammen. Den kravler
rundt i denne flade
sovepose og gnaver af
åkandeblade og blade af
svømmende vandaks.
På puppen kan
man se de lange ben, og
vingemønstret kan anes gennem
puppehuden.
Nældehalvmøl.
Nældehalvmøl Eurrhypara hortulata. Larverne bor
i sammenspundne nældeblade.