Ikter er parasitiske fladorme. De er indre parasitter og de
fleste lever i pattedyr eller fugle. Indre parasitter har dog
det problem, at de skal kunne komme fra et dyr til et andet for
ikke at dø med deres vært, da de færreste dyr æder døde
artsfæller. De fleste parasitter bruger en mellemvært til denne
transport, og ofte består deres livsforløb af mange stadier, der
kan klare forskellige udfordringer. Det bliver til spændende
liv. Se bare denne ikte, som lever i fugle, og som bruger snegle
som mellemvært.
Leucochloridium paradoxum
Denne iktes
livscyklus starter med at en
ravsnegl æder en fugleklat. Det gør
den gerne. Fugle har en ret sløset
fordøjelse, og der er masser af
næring tilbage i sådan en klat. Og
så kan der altså også være
iktelarver.
Iktelarverne (kaldet miracidier)
ender så i sneglens fordøjelsessæk,
hvor de har det fint og udvikler sig
næste stadium: en stor, stribet sæk,
kaldt en sporocyst. Denne sæk
bevæger sig ud i sneglens tentakler,
hvor den sidder og pulserer meget,
meget iøjnefaldende.
Sneglen er stadig levende, og snylteren får
den til at ændre adfærd. I stedet for at
gemme sig lavt i vegetationen på fugtige
steder, kravler sneglen i vejret og sætter
sig ud i lyset, hvor den er synlig. Småfugle er ikke interesseret i at æde
snegle, men de pulserende, opsvulmede
tentakler ligner lækre larver, og småfugle
bider dem af og æder dem.
Sporocysten
ligner godt nok en larve, men i
virkeligheden er det en sæk fyldt
med hundredevis af iktens næste
stadium: metacercarier.
Inde i fuglemaven går sporocysten i stykker
og slipper metacercarierne ud. De er meget
tykhudede, så de kan klare turen gennem
mavesækken, og de har en sugeskive, så de
kan suge sig fast i fuglens tarmvæg, hvor de
derefter lever af fuglens væv.
Matacercarier set i mikroskop - og til højre
med gennemfaldende lys, så man kan se den
tykke hud.
I fugletarmen udvikler ikten sig til sit
sidste, kønnede stadium, parrer sig og
lægger æg, som kommer ud af fuglen i en
fugleklat. Cirklen er sluttet.
Andre ikter har et værtsskifte mellem
sumpsnegle og vandfugle. Nogle af disse
opsøger selv deres slutvært ved at svømme
gennem vandet til fuglen og bore sig gennem
huden. Helt oplagt går de fleste tabt, så
alle parasitter får et hav af unger.
Cercarie på fuglejagt.
Den er omkring 1 mm. lang,
og er forsyne med en stærk
hale og to sugeskiver. Den
forreste med en tand, som
kan bore sig gennem huden.
Kroppen er utroligt
bevægelig, så den kan smyge
sig gennem vævet.
Andre ikter
Mosesnegle er også mellemvært for
ikter. Snegle, der ser ud som
ovenfor, er altid fulde af ikter.
Ikten ovenfor til højre var inde i
sådan en snegl. Iktens slutvært er
en vandfugl.
