Fisk

Karusse

Karusse (Carassius carassius)

Karussen er en flot fisk, som er meget almindelig i smådamme og søer overalt i Danmark. Det er en karpefisk og den er beslægtet med guldfisken.
Karussen er helt utroligt hårdfør. Hvis dens dam tørrer ud, kan den ligge begravet i mudderet, til der kommer vand igen. Den kan klare sig helt uden ilt i op til 140 dage. Under disse forhold nedbryder den fedt til alkohol, som den ophober i leveren og siden udskiller i afføringen. Måske kan man blive beruset af at spise mudder-karusser?
Karussen overfor er dog mere farvestrålende end de fleste. Nedenfor ses en mere almindelig karusse i vandet, samt dens flotte store skæl i forstørrelse.

I nye vandhuller vil der altid efter en tid dukke karusser op, for vandfugle kan sprede fiskeæg, der sidder mellem deres fjer.
I vandhullet ved Vestre Hus var der i 2013 virkelig mange karusser, og det var jeg ked af, for de æder paddeyngel. Derfor satte jeg ruser og fangede 2-300 karusser i foråret 2014. De største var på lige omkring 1 kg, og der var mange halvstore fisk.

Her ses en rusefuld karusser.

De mange fisk blev aflivet i min fiskeguillotine.


	Karusser smager faktisk udmærket, men der er ikke meget mad på dem, og benene er ret svære at fjerne. I gamle dage havde man imidlertid karussedamme ved enhver herregård, og fisken blev regnet for en delikatesse. Jeg kunne dog umuligt spise alle de karusser, som jeg fangede, men her hjalp ræven til - se her.

I næringsrige smådamme med mange planter kan der komme helt utroligt store bestande af meget små karusser. Dem kalder man for "tusindbrødre".

Til venstre er det æg (rogn). Fisk har ofte en utrolig evne til hurtigt at blive mange, hvis der er næring nok.

Inden i karusserne kan man finde sjove ting.
Nedenfor er det karussens svømmeblære. De fleste fisk har sådan en. Det er en lukket blære, men fisken kan udskille luft i den og opsuge luft fra den. På den måde kan fisken holde samme vægtfylde som vandet, så den ikke skal anstrenge sig for at holde sin position.
Fiskenes svømmeblære svarer til vores lunge, selv om den bruges til noget helt andet. Primitive fisk havde en lunge og kunne ånde ilt fra luften.

Fisk ånder med gæller i dag. Fiskens blod løber ud i gællebladene, hvor huden er ganske tynd, så ilt fra vandet kan strømme over i blodet, hvor ilten bindes til det røde farvestof: hæmoglobin.

Karussens øje. Et typisk hvirveldyrøje med iris, linse og nethinde - som vores øje. Går vi langt nok tilbage, var vores forfædre fisk.


	Karusserne lægger æg i maj i geleklumper, der minder om frøæg. Ovenfor et karussefoster, og til venstre en lille karusse-hvalp.