|
Løvgræshopperne har meget lange antenner. De er
grundlæggende rovdyr, selv om de godt kan supplere med lidt planteføde. Hunnerne har læggebrod og hannerne synger ved at
gnide vingerne mod hinanden. |
|
Egegræshoppen (Meconema thalassinum) er en elegant lille græshoppe
med meget lange antenner. Den lever som rovdyr oppe i træernes løv, og
den er nataktiv. Når man alligevel jævnligt støder på den, er det
fordi den tiltrækkes af lys, hvorfor den ofte sidder ved lamper, der
har været tændt natten over. |
|
 |
|
Egegræshoppe. Her
er en nymfe (unge). Den har endnu ikke udviklede vinger. |
|
 |
|
|
|
Græshoppen ovenfor
er en voksen hun - bemærk læggebrodden.
Hos denne art synger hannerne ikke. De trommer ved at trampe
hurtigt på bladene med det ene bagben. |
|
 |
|
Tit finder man denne græshopper, fordi de sidder på tøjes, når man er
gået igennem krat. Her er det en han. Tangen i bagenden bruges til at
fastholde hunnen under parring. |
|
|
Græshoppen
nedenfor er en hedegræshoppe (Metrioptera brachyptera) som
mest findes i Jylland - og i Nordsjælland. |
|
 |
|
|
 |
|
En Vortebider
(Decticus verrucivorus) er en ordentlig børste af en græshoppe -
og den kan bide, så det kan mærkes. |
|
|
 |
| Navnet
"vortebider" skyldes, at man har brugt den til at fjerne vorter. Man
har ladet den bide i vorterne og gylpe fordøjelsesvæske op.
Det virker såmænd nok lige så godt som så meget andet. Man finder vortebideren på solfyldte græsmarker, hvor den er aktiv om dagen og
hvor hannen synger højt. Den er et rovdyr, men æder også blomster.
Ovenfor ses en voksen hun - med læggebrod. |
|
Stor grøn løvgræshoppe (Tettigonia viridissima),
nedenfor, er også en meget stor græshoppe, men den er ikke så
kraftigt bygget som vortebideren. |
|
|
 |
| Stor Grøn
Løvgræshoppe skal med en længde på
omkring 5 centimeter
nok skal blive bemærket - hvis man ser den. Den er nemlig godt camoufleret. Hannen synger
kraftigt, og sidder ofte højt oppe i tidsler o.l. når han synger (stridulerer)
om aftenen. |
 |
 |
|
|
|
|
|
Buskgræshoppen (Pholidoptera
griseoaptera) er brun og har ganske små vinger. Den findes som
regel lavt i vegetationen og synger tit sent hen på efteråret.
Herunder er det en han, der sidder og stridulerer med sine
små vinger i oktober måned.
Til venstre ses øverst en
lille nymfe, som man finder dem i maj måned.
Nedenunder til venstre ses et par hunner. De kan kendes på
læggebrodden. Buskgræshopper lægger æg i jorden
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
Krumknivgræshoppe (Leptophyes punctatissima).
Denne græshoppes navn skyldes hunnernes kumme
læggebord. Denne løvgræshoppe han meget lange
springben og meget små vinger. Det hedder sig, at
det er en sydlig art, men denne er fotograferet i min
have i Allerød.
Krumknivgræshoppen synger meget svagt, og er derfor
ikke så let at finde. |
 |
|
 |
| Henrivende
lille nymfe af krumknivgræshoppe. |
 |
|
|
