Løvtæger finder man ofte
mange af i det visne løv på skovbunden om vinteren, hvor
den ligger i dvale, men de er også almindelige om
sommeren, hvor man finder dem mellem træernes blade.
Stor løvtæge (Acanthosoma
haemorrhoidale), med sammenklappede og
udspredte vinger, lige før den flyver.
Tæger har halvdækvinger. Dvs. at den
forreste del af forreste par vinger er
hård,mens den bagerste del er en
flyvemembran. Løvtægerne er mønstrede i rødt og grønt.
Stor løvtæge har meget spidse, røde
skuldre.
Nedenfor
er det en nymfe - altså en unge - af
Stor løvtæge. Sådan ser den ud inden
sidste hudskifte. Til højre kan man se
den røde underside.
Her er det en Almindelig løvtæge (Elasmostethus
interstinctus). Den har ikke så spidse
skuldre. Nedenfor er det en lille nymfe
(unge) af denne tæge. Tæger har
ufuldstændig forvandling. De udvikler
sig gradvis gemmen en serie hudskifter.
Ikke noget med larver og pupper.
Løvtægerne suger plantesaft med deres
sugesnabel.
Birketæge
Birketægen (Elasmucha grisea),
"ruger" på sine
æg og små unger. Det vil sige at
hunnen sidder oven på dem og
beskytter dem mod rovdyr. Hun er
meget svær at flytte fra æggene. Siden
holder ungerne sammen.
Nedenfor
ses et blad med store nymfer og
enkelte voksne birketæger.
Tægenymfer er ofte meget forskellige
fra de voksne dyr.
På birketæger, og også
andre løvtæger, kan man undertiden finde nogle
små hvide æg. Det er æg af snyltefluen Subclytia
rotundiventris. Dens larve kravler ind i tægen o
æder den indefra.