Mellemstor gedehams

Mellemstor gedehams (Dolichovespula media) er en ret stor gedehams, der som regel bygger frithængende boer.
Dette flotte bo er fotograferet ved tippen i Lynge Grusgrav i 2014 - en god varm hvepsesommer.
Når man finder hvepsedronninger om vinteren er de meget sløve, og man skal ikke være særligt forsigtig med dem. Men de kan stikke, og de indtager en tydeligt aggressiv stilling med brodden i vejret.
Her nedenfor er det en Mellemstor gedehams der er blevet vækket i november. Da den var blevet varmet op på min finger fløj den væk.
 
Bemærk de tre små punktøjne, som gedehamsen har på hovedet. mange insekter har disse øjne, som har betydning for fastlæggelse af dyrets døgn- og årsrytme. 
 
Mellemstor gedehams bygger normalt frithængende boer. Her hænger boet i et hulrum under nogle trærødder på en skrænt, og da hulrummet er fyldt op af det voksende bo, må hvepsene fjerne småsten og ler fra skrænten for at kunne bygge boet større. Det kan de godt finde ud af.
Andre gedehamse her.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Tilbage til de andre årevingede.